Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Tabel 16: Økosamfund delt efter relative mængder af intern social kapital
Gennemsnit min-max Antal fællesskaber Beboerandel i %
Høj ISK 11,9 [11,5-12,5] 5 21
Mellem ISK 11,1 [10,6-11,4] 7 34
Lav ISK 9,5 [7,9-10,4] 6 46
Det eneste træk ved fællesskaberne, der har en signifikant sammenhæng med
intern social kapital er størrelse. De små fællesskaber har således mere intern
social kapital end de store 77 .
Tabel 17: Sammenhæng mellem størrelse og intern social kapital. Procent af
fællesskaber
Lav ISK Mellem ISK Høj ISK Total
Store fællesskaber (med undergrupper) 100 0 0 100
Mellemstore fællesskaber 23 46 31 100
Små fællesskaber (alle under ét tag) 0 50 50 100
γ= -,846; p= 0,008 N=18
Der er ingen signifikante forskelle på fællesskaberne i forhold til fællesskabets
alder, regionale beliggenhed, urbaniseringsgrad, hvorvidt der er et eksplicit fælles
spirituelt udgangspunkt, grad af selvforsyning, hvorvidt der er fælles økonomi,
antallet af infrastrukturelle eksperimenter, variationen i boligformer,
hvorvidt økosamfundet arbejder med permakultur eller hvorvidt der er fælles
erhvervsvirksomhed. At der ikke kan findes nogen signifikante forskelle betyder
selvfølgelig ikke nødvendigvis, at disse faktorer ikke har nogen sammenhæng
med den interne sociale kapital, men blot at de ikke kan måles i denne
sample af 18 fællesskaber.
Der er dog en sammenhæng med én af de fælles aktiviteter, nemlig fællesspisning
(tabel 18). Jo oftere, der er fællesspisning, desto højere scorer fællesskabet
gennemsnitligt på den interne sociale kapital.
77 I resten af analyserne har jeg forsøgt at elaborere de marginale sammenhænge ved at kontrollere for
størrelse og forskellige andre variable. Desværre bliver mange celler derved så tynde, at de statistiske
test bliver mindre pålidelige. Derfor har jeg kun i enkelte tilfælde inkluderet disse tabeller, og de øvrige
sammenhænge er alle marginale sammenhænge.
222