Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

spontant som en sideeffekt af andre aktiviteter, som når f.eks. engagement i en
hobby eller fritidsinteresse bringer en i forbindelse med andre med samme interesse
(Knorringa og van Staveren 2007a; Putnam 1995; Rydin og Pennington
2000; Putnam 1993; DeFilipis 2001).
Den sociale kapital har imidlertid også potentielt uønskede virkninger, som
flere forfattere påpeger. Således kan stærk social kapital i en gruppe føre til
eksklusion af outsidere, overdrevne forventninger til gruppemedlemmerne, konformitetspres
og normer, der fremmer ”mindste fællesnævner”, jf. den bekendte
jantelov. Om de positive eller negative virkninger bliver mest fremtrædende afhænger
i høj grad af de institutionelle strukturer og konteksten i øvrigt, f.eks.
hvorvidt samfundet er præget af relativ ulighed (Portes 1998; Knorringa & van
Staveren 2007a).
Jeg finder, at både Bourdieu og Putnams forståelse af social kapital kan bidrage
med relevante indsigter. Bourdieu lægger således i højere grad end Putnam
vægt på vigtigheden af de ikke-sociale eller ekstra-sociale ressourcer i
form af andre typer kapital, som de enkelte netværksmedlemmer gør tilgængelig
for dem, de er i netværk med. Til gengæld kommer den sociale kapitals potentiale
som kollektivt gode bedre frem i Putnams analyser.
Økosamfund som social kapital-generatorer
Økosamfund kan i dette perspektiv ses som bevidste forsøg på at opbygge social
kapital. At økosamfundsbeboerne vil noget med deres naboer andet end blot
at bo sammen, kan bl.a. ses af, hvordan de svarer på spørgsmål om, hvem de
gerne vil bo sammen med. I 2002 spurgte boligforskeren Thorkild Ærø et tilfældigt
udsnit af mennesker omkring Århus om, hvilke præferencer de havde,
når de skulle vælge bolig, bl.a. med hensyn til, hvem de gerne ville bo i nærheden
af (Ærø 2002). Der blev spurgt om ni ting, man kunne lægge vægt på, som
det fremgår af figur 4. Kun 1 % (laveste procenttal) lagde vægt på at bo blandt
andre med samme fritidsinteresser, mens 12 % (højeste procenttal) lagde vægt
på at bo blandt andre med samme syn på, hvordan man bør opføre sig. Jeg inkluderede
et lignende spørgsmål i undersøgelsen af økosamfundsbeboere ud fra
en interesse i, om deres præferencer adskilte sig markant fra Thorkild Ærøs tilfældigt
udtrukne gruppe 70 .
70 Som det ses, går ikke alle underpunkter i spørgsmålet igen i begge undersøgelser.
195