Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

hænger derfor formentlig sammen med, at mange økosamfund stadig i overvejende
grad bebos af dem, der grundlagde dem i sin tid. Man kan således tale om
sølvbryllupsøkosamfund og nybyggerøkosamfund.
Uddannelse, erhverv og indkomst
Hvis økosamfundene ligner de fleste andre boligområder mht. alder og familiestruktur,
så skiller de sig til gengæld ud, hvad angår uddannelse og erhverv. Således
har 73 % af økosamfundenes beboere en gymnasial uddannelse eller tilsvarende
mod 28 % i Danmark som helhed 20 . Kun 11 % i økosamfundene har
ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, 45 % har en mellemlang videregående
uddannelse (MVU) og 27 % har en lang (LVU). De tilsvarende tal for
Danmark som helhed er 34 % uden erhvervskompetencegivende uddannelse, 16
% med MVU og 7 % med LVU. Ganske vist er de ældre årgange, som typisk
har kortere uddannelse, en smule underrepræsenteret i økosamfundene, men det
er langtfra nok til at forklare forskellen; således er økosamfundet med den højeste
gennemsnitsalder samtidig det, der har den største andel af personer med
lang videregående uddannelse (53 %) 21 .
I lyset af tallene for uddannelse er det ikke overraskende, at beboerne også
adskiller sig fra gennemsnittet hvad angår erhverv. Således har 11 % ledende
stillinger mod 4 % af de erhvervsaktive danskere i øvrigt 22 ; 44 % har arbejde,
der forudsætter færdigheder på højeste niveau og 24 % på mellemniveau (mod
hhv. 10 % og 19 % i Danmark som helhed). Derimod er samtlige andre erhvervstyper
underrepræsenteret, herunder kontorarbejde, salgs- service og omsorgsarbejde,
landbrug og håndværkspræget arbejde. Dette gælder med kun små
udsving på tværs af samtlige økosamfund.
Blandt de erhvervsaktive er der i samtlige økosamfund flere offentligt ansatte
end privatansatte, mens forholdet i Danmark som helhed er omvendt. Der er også
en overrepræsentation af selvstændige i økosamfundene; disse driver typisk
20 Selv om personer med længere uddannelse typisk vil være mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaer
og derfor vil være overrepræsenterede, kan det ikke forklare forskellen. Den samlede svarprocent er
52. Selv hvis man antager den maksimale biaseffekt – dvs. at alle dem, der ikke har besvaret, har mindre
end en gymnasial uddannelse – vil andelen af personer med gymnasieuddannelse i økosamfundene være
37 % mod de 28 % i Danmark som helhed.
21 To økosamfund skiller sig ud ved at have relativt mange beboere uden uddannelse. Desværre er svarprocenten
for disse to i den lave ende, så man kan ikke konkludere meget håndfast ud fra dette resultat.
22 Dette kan dog være overvurderet, idet tallene bygger på selvrapporteret stilling, som efterfølgende er
kodet med DISCO-88-kategorier. Jeg kan ikke vide, om beboerne har præcis de samme kriterier for at
opfatte sig selv som ledere, som Danmarks Statistik har.
67