Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

noget om kausalitet, dvs. om hvorvidt man deltager, fordi man har høj social
kapital, eller om man har høj social kapital, fordi man deltager. Sandsynligvis
er der tale om en gensidig forstærkning. Det er således ikke afgørende, hvor tit
der er fællesaktiviteter, men at man deltager i dem, der er, uanset om det så er
ugentligt, månedligt eller sjældnere.
Tabel 20: Sammenhæng mellem ISK og tilfredshed 79
Mellemstore fællesskaber
Tilfredshed med
økosamfundet
Sammenhængens retning
Jo mere ISK, desto mere
tilfredshed
224
χ 2 γ n
χ 2 =15,11, df=4,
p= 0,004
γ=0,257,
p=0,023
N=212
Tabel 20 viser, at der i de mellemstore fællesskaber kan findes en sammenhæng
mellem intern social kapital og den overordnede tilfredshed med økosamfundet.
Når sammenhængen ikke kan genfindes i de store og små fællesskaber skyldes
det, at der er for få personer i nogle af tabellens celler. Det er derfor umuligt at
afgøre, om høj social kapital giver øget tilfredshed uanset fællesskabets størrelse.
Formelle og uformelle forbindelser– ekstern
social kapital
I tabel 21 ses de spørgsmål, som optræder i henholdsvis Rådgivende Sociologers
skala og i de skalaer, jeg har valideret i økosamfundsundersøgelsen. Rådgivende
Sociologers oprindelige skala rummer, som det ses, både et spørgsmål,
der handler om engagement i frivilligt arbejde (sp.1) og fire, der handler om
mere uformelle kontakter til enkeltpersoner. I NROs materiale lader disse sig
validere i én skala. I økosamfundsmaterialet derimod viste valideringsprocessen
tydeligt, at skalaen ikke var unidimensionelt, dvs. at der var forskel på det formelle
og det uformelle engagement. Det kan således tænkes, at nogle personer
er meget involverede i formelle sammenhænge, mens andre har mange uformelle
kontakter 80 . Jeg valgte derfor at arbejde videre med to skalaer for ekstern so-
79 Denne sammenhæng kan ikke erkendes i marginale tabller, men når der kontrolleres for størrelse, kan
den erkendes i de mellemstore tabeller. Desværre er der for mange tomme celler i både de store og de
små fællesskaber til at man kan vurdere, om tendensen går i samme retning.
80 Jf. Putnams begreb om machers (høj grad af formel involvering) og schmoozers (høj grad af uformel
involvering) (Putnam 2000).