Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

være kortlivede, en kontinuert tradition med en implicit kritik af det eksisterende
sociale liv.
”… alle har det til fælles, at de har sat sig imod en eller flere af vor tids herskende
samfundstendenser – det være sig individualisme, sekularisering, urbanisering,
kapitalisme eller den voksende specificering af familiens rolle.” (Zablocki 1980:3)
Abrams og McCulloch fremfører i tråd hermed, at studiet af de kollektive eksperimenter
kan give værdifuld indsigt i, hvilke problemer der trænger sig mest
på i samfundet på et givet tidspunkt. Abrams og McCulloch opfatter sociale
problemer som sociale og kulturelle konstruktioner, der udkrystalliserer sig i
ethvert samfund til enhver tid:
”Vi mener ikke, at det, der almindeligvis kaldes ’sociale problemer’, er noget objektivt
givet. Snarere oparbejdes de kulturelt som fænomener af bestemte samfund
i bestemte epoker. Kun i denne forstand var de syv problemer, vi her vil diskutere,
særligt problematiske i Storbritannien efter 1965. Som fænomener dominerede de
faktisk for en tid den offentlige opmærksomhed på måder, som f.eks. velstandsproblemet
ikke gjorde.” (Abrams & McCulloch 1976:4; forfatternes fremhævelse)
De mener, at de kollektive eksperimenter til enhver tid vil søge at svare på nogle
af de sociale problemer, samtiden oplever som mest presserende. De analyserer
således fællesskaberne som en gammelkendt løsning, der appliceres på nye
problemer til forskellige tider.
Brown er inde på det samme, når hun analyserer intentionelle fællesskaber
som en særlig form for kulturkritik med antropologen Anthony Wallaces begreb
om revitaliseringsbevægelser. Når revitaliseringsbevægelser opstår i større tal,
er det ifølge Brown og Wallace symptom på en forstyrrelse i det større samfund;
der er en væsentlig gruppe mennesker, der ikke oplever, at samfundet opfylder
deres behov. F.eks. gav overgangen til kapitalisme anledning til de anarkistisk-socialistiske
fællesskaber i USA, som både demonstrerede, at fællesskabet
kunne være en overlevelsesstrategi for den enkelte, og udgjorde en kritik af
kapitalismen og de medfølgende uligheder.
”Revitaliseringsbevægelsens form (…) kropsliggør ofte den aktuelle kritiks natur
og fungerer som kontrast til det større samfund. Epistemologisk kritik kommer
senere (…) når nye synsvinkler og erkendelsesformer opstår og udkrystalliserer
sig som doktriner.” (Brown 2002a: 154-5)
Wallace definerer revitaliseringsbevægelser som:
”samfundsmedlemmers overlagte, organiserede, bevidste stræben efter at skabe en
mere tilfredsstillende kultur.” (Wallace, her cit. fra Brown 2002a:157).
Revitalisering er således et bevidst forsøg på kulturel forandring, som opstår i
en individuel beslutning, ud fra den enkeltes ønske om at ændre på sit eget
mentale billede af samfundet og kulturen. Wallace forstår revitalisering som re-
19