Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

volveringen, uden at dette lægger en dæmper på deltagernes begejstring. Projekter
er velegnede til networking, netop på grund af deres midlertidige karakter.” (Boltanski
& Chiapello 2005:169).
Som nævnt ovenfor har Boltanski og Chiapello i bogen The New Spirit of Capitalism
tegnet omridset af et syvende regime, projektregimet (Boltanski & Chiapello
2005). På den ene side ser de således dette som et nyt regime på linje med
de andre; på den anden side går de i deres analyse ud over regimemodellen.
Projektregimet er kort fortalt blevet til som et resultat af to typer kritik af kapitalismen,
nemlig en kunstnerisk kritik af kapitalismens fremmedgørende og en
social kritik af dens udbyttende effekter, og af kapitalismens indoptagelse af
navnlig den kunstneriske kritik. Kapitalismen har således omskabt sig selv fra
den industrielle kapitalisme til netværkskapitalismen. Denne analyse vil jeg ikke
gå i detaljer med her, men blot med Niels Albertsen (2008) bemærke, at den
sociale og kunstneriske kritik ikke eksplicit af Boltanski og Chiapello knyttes til
et eller flere af de tilgængelige retfærdiggørelsesregimer 34 .
”Den kunstneriske kritik (…) er stærkt anti-industriel såvel som anti-kapitalistisk.
Den står, i den revolutionsromantiske tradition, for geniets enestående kvalitet
(som kan findes i alle frie mennesker) og har ingen tålmodighed med noget, der
standardiserer, uniformerer og ensliggør. (…) Men dette gør ikke den kunstneriske
kritik til en traditionalistisk kritik. Den forherliger kun sjældent tilbagevenden
til en idealiseret fortid. Den hader, ligesom kapitalismen gør det, den førkapitalistiske
fortid (…) også den har blikket rettet mod fremtiden og mod mulighederne
for en menneskelighed uden fortilfælde.” (Boltanski 2002:6)
Ikke desto mindre har den kunstneriske kritik af kapitalismen, som Albertsen
også påpeger, en slående lighed med den inspirationelle kritik af markedets og
industriens værdiordener, ligesom den sociale kritik for mig at se har meget til
fælles med den civile værdiordens betoning af lighed og solidaritet.
Diskussion af teorien
”Den pragmatiske sociologis subjekter er ræsonnable individer, der kan udtrykke,
hvorfor de føler sig uretfærdigt behandlet og fortælle, hvorfor de tilslutter sig en
ideologi.” (Albertsen 2008:79)
Boltanski og Thévenots teori er et forfriskende alternativ til mange mere gængse
teorier om social handlen, fordi teorien ikke forudsætter nogen viden eller
antagelser om aktørernes angiveligt ultimative eller underliggende motiver.
34 Niels Albertsens konklusion på dette er, at Boltanski og Chiapello i denne bog så at sige overskrider
regimemodellen, idet såvel kapitalismen som kommunismen overskrider de eksisterende regimer (Albertsen
2008). Hvis dette er rigtigt, er de for mig at se på vej væk fra den pragmatiske kritiksociologi og
tilbage i (en ny version af) en mere klassisk kritisk sociologi. Det vil imidlertid føre for vidt at uddybe
dette yderligere her.
80