Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

kortere besøg i mange økosamfund var, at jeg fik en bedre fornemmelse af både
forskelle og fællestræk i feltet.
Interview
Jeg afsluttede mine observationer i bogruppen i marts 2005. Hvornår man har
observeret nok er altid et åbent spørgsmål. Der er intet naturligt slutpunkt, og
man kan sige, at jeg sikkert ville have fået endnu mere nyttig viden, hvis jeg var
blevet ved. Der var primært tale om en pragmatisk afvejning af udbyttet ved videre
observation holdt op imod omkostningerne i form af tid, penge og besvær
ved at rejse til Jylland en søndag i hver måned, samt hvor meget empiri jeg realistisk
ville kunne behandle eftefølgende. Som afslutning på forløbet tilbragte
jeg en uge med at interviewe 11 af de 12 daværende husstande i gruppen. Den
sidste familie måtte jeg efter gentagne forsøg opgive at få kontakt med.
Interviewene blev gennemført som åbne, løst strukturerede interview, som
blev styret meget af, hvad informanterne var optaget af og havde lyst til at fortælle
om i forbindelse med deres deltagelse i bogruppen (se interviewguide i bilag
1). Ud fra devisen, at man ikke skal spørge om hvorfor, i dette tilfælde:
hvorfor de gerne ville bo i økosamfund, men hvordan, altså hvordan de var nået
frem til den beslutning (Becker 1998), havde jeg fra starten tænkt mig, at jeg
ville indlede interviewene med at bede informanterne fortælle mig deres bolighistorie.
Men allerede det første interview viste mig, at det ikke fungerede særlig
godt, set i bakspejlet formentlig fordi det ikke lykkedes mig at frame det
godt nok før interviewet. Informanterne var således forberedt og indstillet på at
tale om bogruppe og økosamfund, men ikke på at blive udspurgt om deres bolighistorie.
Derfor gik jeg i situationen væk fra at spørge om dette, og andre temaer
udviklede sig efterhånden, f.eks. temaer som børn i økosamfund, erfaringer
med bofællesskab fra barndommen, møderne, udformningen af huse osv.
Alle udskrifter af såvel interview som bogruppemøder har jeg kodet tematisk
via programmet NVivo. Analyseprocessen foregik som en vekselvirkning mellem
læsning af lange udskrifter, udvikling af kodetemaer, kodning i NVivo og
efterfølgende udtræk af alle de tekststykker, der var kodet under samme tema
(Bazeley 2007). En læsning af disse på tværs af de oprindelige interview gav så
anledning til udvikling af nye koder og yderligere kodning. Temaerne til kodningen
opstod i visse tilfælde ud fra de talendes egne betegnelser, i bogruppemøderne
således deltagernes egen definition af, hvad der blev diskuteret på et
40