Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

en vigtig rolle for dem, der ikke har nogen familie eller som pludselig bliver
alene som følge af skilsmisse eller dødsfald 71 .
Et fælles projekt og gensidig anerkendelse
Som nævnt i tidligere kapitler er der flere, som ser det som et gode i økosamfundet,
at man kan være fælles om noget (det fælles tredje). Det er også en af de
gevinster ved fællesskabet, der nævnes af mange, at man har et fælles projekt
eller fælles mål, det være sig på det åndelige, politiske eller praktiske plan. Gevinsterne
ved at være fælles om noget er flere – jeg kan identificere mindst tre i
de åbne besvarelser.
For det første fremmer fællesskabet det fælles projekt, som en informant
skriver:
”At vi sammen kan meget mere end hver for sig, arbejdsdage er derfor gode; at
der altid er omsorg og hjælp, at man har en fælles historie.”
”At kunne vægte økologi og bæredygtighed og at holde hinanden fast på, at det er
vigtigt.” (citater fra åbne spørgsmål)
Projekter, som for den enkelte ville være uoverskuelige, kan lade sig gøre, når
man er flere, ligesom det at være flere også hjælper den enkelte med at fastholde
motivationen, selv om projektet møder vanskeligheder.
For det andet fremmer det fælles projekt også fællesskabet:
”Det er let at skabe fællesskab om at gøre noget - ved venskaber er det mere besøg
m. spisning, kaffe - her er altid fælles arbejde og mange falde-i-snak-situationer.
Muligheden for at leve nogenlunde bæredygtigt og med adgang til udearealer,
landbrug, haver, stald... venskaber opstår og opbygges over årene:” (citater fra
åbne spørgsmål)
Helt i tråd med ideen om det fælles tredje skriver denne informant, at det at lave
noget sammen giver en god grobund for udveksling og efterhånden dybere forhold.
For det tredje tyder mange besvarelser på, at det at opleve, at man er blandt
ligesindede, i sig selv er vigtigt for informanterne, som føler sig genkendt og
anerkendt i økosamfundet:
”At bo sammen med mennesker, der deler en etisk og spirituel bestræbelse.”
”At have visioner sammen, at være med til at tage ansvar.”
”At bo med andre med samme overbevisning omkring miljø og økologi, vi passer
på naturen og miljøet.”
71 Sargisson og Sargent peger på, at dette er tilfældet i det newzealandske fællesskaber, de har undersøgt,
(Sargisson og Sargent 2004).
202