15.07.2013 Views

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

planshuse kan i højere grad henføres til en industriel logik (problemer løses via<br />

planlægning) kombineret med inspirationelle hensyn til den æstetiske værdi i at<br />

have udsigt.<br />

Gruppen mødtes på en lørdag i oktober 2004 for at fordele grundene. Ni af<br />

de 12 husstande var repræsenteret ved en eller to voksne. Rikke og Svend var<br />

ikke med i gruppen på det tidspunkt, Jørgen og Ida havde meldt afbud og Lars<br />

kom senere. Processen blev indledt med en runde, hvor hver husstand fik lov til<br />

at præsentere sine ønsker og drømme til det hus, de gerne ville bygge.<br />

I denne indledende runde trækker gruppemedlemmerne ikke systematisk på<br />

bestemte retfærdiggørelsesprincipper. At planlægge et hus rummer selvfølgelig<br />

en masse valg og fravalg, og alle medlemmerne begrunder deres valg og fravalg<br />

mere eller mindre detaljeret, hvor det, man kan kalde den kritiske begrundelse<br />

med henvisning til, at huset skal leve op til at være en del af et kritisk projekt<br />

med bl.a. bæredygtighed som sigte, optræder som én ud af flere mulige begrundelser.<br />

De fleste af gruppemedlemmerne inkluderer det, jeg tidligere har kaldt<br />

øko-industrielle overvejelser om energieffektivitet, isolering og valg af bæredygtige<br />

varmekilder, f.eks. masseovne og solfangere:.<br />

”Birgit: Huset er tegnet ud fra en situation hernede, og så er det orienteret ud fra<br />

den der grund (peger på én af de lavtliggende grunde), fordi jeg gerne ville arbejde<br />

med, at vi igennem huset arbejder os ned, så der sker nogle spring i planer, og<br />

en orientering, hvor vi i den ene tagflade kan have en solfanger placeret.”<br />

Hans: Så vi har snakket om at først at bygge i træ, så gik vi mere og mere over til<br />

porebeton, selcon, fordi man kan bygge det i et lag, man kan bare nøjes med at<br />

bygge én mur op. Med træ laver man en masse, træ og gips og isolering og gips<br />

igen. Det her moderne gasbeton ligger over kravene for lavenergibyggeri. Det kan<br />

man så enten lade stå rent eller pudse, eller man kan lægge en træfacade på. Det<br />

har vi ikke bestemt endnu. Vi blev inspireret af, at vi så sådan en udsendelse om<br />

økologisk byggeri, hvor der var én der anbefalede det her. Det er godt isolerende<br />

og byggeprocessen bliver lettere, der er ingen kuldebroer.<br />

Vita: Men taget skal vi simpelthen udnytte og beklæde med så mange solfangere<br />

som overhovedet muligt. (…) Vi har tænkt på at huset skal isoleres godt, og så vil<br />

vi have en masseovn, det har man traditionelt gjort i Nordsverige. Det har en utroligt<br />

god planløsning, hvor alle husene har en central entre med en trappe i midten,<br />

og i centeret af huset ligger masseovnen, som er en meget traditionel løsning, som<br />

har virket for dem i masser af år.”<br />

For at blive i <strong>kritik</strong>sociologiens terminologi henviser medlemmerne her til<br />

energieffektivitet som test, der er relevant i en (øko-industriel) bæredygtighedssammenhæng;<br />

dvs. hvor lidt energi skal der til for at opvarme huset, og hvor<br />

energien kommer fra. Gruppemedlemmerne fremsætter imidlertid også begrundelser,<br />

som snarere har rødder i en inspirationel logik, således f.eks. æstetiske<br />

begrundelser:<br />

113

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!