15.07.2013 Views

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

”Det er ikke økosamfundets skyld, at vi har tid til at være familie - det er nedsat<br />

arbejdstid.”<br />

Dette er ikke nødvendigvis en klage, for som en skriver:<br />

”Den individuelle familietid er mindre, fordi man er ved at realisere visioner +<br />

drømme, og det koster en indsats. Den store 'samfundsfamilietid' er til gengæld<br />

større. Familiens børn oplever medlemmerne i en større sammenhæng og i flere<br />

opgaver, som de kan følge med i - flere aktiviteter.” (citater fra åbne spørgsmål)<br />

Måske finder mange familier i lighed med ovenstående, at de andre gevinster<br />

ved fællesskabet opvejer det, at fællesskabet også tager tid fra den individuelle<br />

familie. Eller måske er spørgsmålet om manglende tid den ømme tå; det problem,<br />

som økosamfundet ikke løser.<br />

Familierne i økosamfundene hører som tidligere beskrevet til de højtuddannede<br />

i samfundet, og med høj uddannelse og gode job følger ofte en travl hverdag.<br />

25 % af de adspurgte børnefamilier angiver, at de arbejder mere end 37 timer<br />

om ugen, og 35 % arbejder mellem 31 og 37 timer om ugen 67 . Netop denne<br />

gruppe <strong>–</strong> de højtuddannede med fuldtidsarbejde <strong>–</strong> er ifølge undersøgelser dem,<br />

der oplever de største problemer med at balancere arbejde og familieliv, bl.a.<br />

fordi de er meget engagerede i deres arbejde og får en stor del af deres identitet<br />

fra dette (Deding et al. 2006) 68 . For denne gruppe kan det være svært at begrænse<br />

arbejdet i tid, og det kan opleves som belastende for familien. Karakteristisk<br />

for <strong>Danmark</strong> er det, at kvinder og mænd har næsten sammenlignelig erhvervsfrekvens,<br />

og at det også gælder i de år, hvor de har små børn. Det var netop i<br />

årene 1960 til 1980, hvor også kollektivdrømmen og <strong>kritik</strong>ken af kernefamilien<br />

havde sin storhedstid, at denne udvikling fandt sted. Langt de fleste danskere,<br />

både mænd og kvinder, sætter pris på deres arbejde, men mener samtidig, at det<br />

er familien, der er det vigtigste i livet (Gundelach, Iversen, & Warburg 2008).<br />

Det er denne gordiske knude, som nogle familier håber at løse ved at flytte i<br />

økosamfund. <strong>Økosamfund</strong>et kan, som vi har set, lette familien for nogle af de<br />

praktiske opgaver, kan mindske transportbehovet i forbindelse med børnenes<br />

fritidsliv, og kan forsyne familierne med et netværk, som kan træde til og aflaste.<br />

Men det giver ikke forældrene selv mere tid til at være sammen med deres<br />

børn; dels fordi økosamfundet i sig selv tager tid i form af møder, praktiske opgaver<br />

osv.; dels fordi drømmen om at bo så billigt, at man kan klare sig med fi-<br />

67 Det er signifikant mere end dem, der ikke har børn, men det skyldes formentlig, at en ganske stor andel<br />

af dem, der ikke har hjemmeboende børn, er pensionister.<br />

68 At arbejdet er en vigtig kilde til identitet og mening i livet gælder generelt i det danske samfund, se<br />

f.eks. (Gundelach, Iversen, & Warburg 2008).<br />

190

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!