Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

frustrationen. Dette er ikke noget enestående for økosamfund og lignende steder.
Frustrationen har sine rødder i en forestilling om rationalitet i beslutningsprocesser,
som imidlertid problematiseres i organisationslitteraturen. I 1976
lancerede organisationsteoretikerne James G. March og Johan P. Olsen begrebet
organiseret anarki om organisationer og gjorde opmærksom på, at beslutningsprocesser
i organisationer sjældent eller aldrig lever op til forestillingen
om målrettet rationalitet (March og Olsen 1976). Organiserede anarkier er kort
fortalt kendetegnet ved flertydige mål, uklare teknologier og flydende deltagelse.
Eksempler på organiserede anarkier hos March og Olsen er skoler, universiteter
og virksomheder. Pointen i teorien er ikke, at nogle organisationer er organiserede
anarkier, og andre ikke, men snarere at henlede opmærksomheden på, i
hvor høj grad kendetegnene ved organiserede anarkier er til stede i ganske
mange organisationer – også dem, der for en common sense-betragtning kunne
forekomme styret af rationalitet. De fleste økosamfund kan i hvert fald siges at
opfylde disse kriterier.
Flertydige mål: Som beskrevet i de forrige kapitler er økosamfundenes mål
på én gang ambitiøse og svært målbare, som eksemplificeret ved diskussionerne
om relevante test for økologisk bæredygtighed. Denne usikkerhed går ikke blot
på en identifikation af relevante indikatorer, dvs. tegn på, hvor tæt man er på
målet, men også på udvælgelse af teknologier, der skal bringe én nærmere på
målet.
Uklare teknologier: ”Teknologier” skal her forstås i bred forstand. For at tage
et eksempel fra diskussionen om varmeforsyning kan en given varmeteknologi
både vurderes i forhold til bæredygtighedsmål og i forhold til sociale mål,
og det er ikke umiddelbart indlysende, hvilke mål der er de vigtigste, eller i
hvilket forhold de skal afvejes mod hinanden. Andre teknologier kan være beslutningsprocedurer,
vedtægter osv. Er konsensusbeslutninger f.eks. altid mere
demokratiske end afstemninger?
Flydende deltagelse: For et økosamfund under tilblivelse er deltagelsen i
gruppen i høj grad flydende, idet deltagerne løbende udskiftes. I princippet kan
enhver beslutning have som konsekvens, at nogle af gruppens medlemmer
trækker sig ud. I et eksisterende økosamfund er dette nok i mindre grad tilfældet,
men deltagelsen i hvert enkelt møde kan svinge meget. Nogle møder tiltrækker
mange deltagere, andre ikke, og enkelte beboere kan deltage i møder i
en periode for derefter at blive væk i en anden periode.
138