Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Kapitel 4 Økosamfund som praktisk
samfundskritik
”Vi er selv den politik, som vi tænker og udfører (…)
Vi vil med andre ord bruge boligen som et våben.”
(Rasmussen 1971:58)
I dette kapitel vil jeg se nærmere på økosamfundenes kritiske aspekt, idet jeg
igennem en læsning af økosamfundsbevægelsens egne tekster, inspireret af de
franske sociologer Luc Boltanski og Laurent Thévenots kritiksociologi, fremanalyserer
økosamfundsbevægelsens kritiske vision.
Ikke kun kritik med fødderne
Som nævnt i indledningen har antropologen Susan Love Brown omtalt intentionelle
fællesskabers særlige form for kritik som ”kritik med fødderne”, dvs. en
kritik med fokus på den konkrete udvikling af en praksis, som er bedre end det
bestående på bestemte måder (Brown 2002a). Flere andre forfattere, som beskæftiger
sig med intentionelle fællesskabers kritiske dimension, er inde på noget
af det samme, og sammenfattende kan man identificere bestemte træk som
karakteristiske for intentionelle fællesskaber i forhold til andre former for samfundskritik,
f.eks. dannelsen af enkeltsagsbevægelser eller arbejde i det konventionelle
politiske system (se Kanter 1972; Zablocki 1980; Kamau 2002; Brown
2002b; Sargisson og Sargent 2004 mfl.):
1. De vægter konstruktionen af et bedre alternativ til det bestående højere
end formulering af en kritik af det.
2. De har en holistisk tilgang til formuleringen af alternativer, dvs. de
opererer ikke med domænespecifikke løsninger på miljøproblemer, sociale
problemer osv. Det intentionelle fællesskab tænkes som alternativ,
der på én gang tilbyder løsninger på problemkomplekser, der omfatter
både (f.eks.) miljøaspekter og sociale aspekter.
3. Praksis er primær, analyse er sekundær. Dvs. de intentionelle fællesskabers
alternativ er ikke (primært) et ideologisk manifest, politisk
program eller lignende, som dernæst skal implementeres i samfundet
som helhed, men derimod en bestemt form for praksis, som de selv
straks går i gang med at udøve.
71