Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

de forskellige fællesskaber nogle stikord, de kunne forholde sig til, og på baggrund
af dette har nogle skrevet en halv side og andre ti sider. Nogle går i detaljer
med beslutningsprocesser, konkrete teknologier osv., mens andre holder sig
til det generelle. Det er altså ikke nødvendigvis tilfældet, at fordi et fællesskab
ikke har skrevet noget om f.eks. konsensusprincipper i beslutningsprocesser, så
findes det ikke i det pågældende fællesskab. Der er ikke angivet forfatter på de
enkelte fællesskabers tekster, der står i bogen som repræsenterende hele det pågældende
fællesskab.
Jeg har stillet det samme spørgsmål til alle tekster, nemlig: Hvordan ser det
bæredygtige samfund ud ifølge økosamfundsvisionen? Og – implicit om ikke
eksplicit – hvad er der ubæredygtigt ved det omgivende samfund, siden der er
behov for økosamfundene? Det er i høj grad de fælles tekster, der rummer kritik
af det eksisterende samfund og skitsering af den overordnede økosamfundsvision,
mens de enkelte fællesskabers tekster i højere grad rummer konkrete beskrivelser
af, hvordan de i praksis arbejder med de visionære målsætninger.
Med Sargisson og Sargents begreber kan man sige, at de fælles tekster i det store
og hele arbejder med den ultimative utopi, mens de enkelte fællesskaber arbejder
med den umiddelbare utopi.
Det bevidste samfund – en inspirationel vision
ӯkosamfund tillader folk at opleve deres spirituelle forbindelse til den levende
Jord. Folk kan glæde sig over det daglige samspil med jorden, vandet, vinden,
planterne og dyrene. Samfundet forsyner folk med deres daglige behov – føde, tøj,
husly – i respekt for naturens rytme. (…) Økosamfund udtrykker en følelse af enhed
med naturen. De nærer og styrker en påskønnelse af menneskelivet og af Jorden
selv, som del af et større kosmos.” (Jackson i Elm & Dilling-Hansen 2003:
427)
Ovenstående citat er et eksempel på den del af økosamfundsvisionen, der af
økosamfundenes selv benævnes det spirituelle eller det kulturelle. Med Boltanski
og Thévenots begreber er her tale om en kritik af det store samfund ud
fra en inspirationel værdiorden, eller man kan tale om en inspirationelt funderet
retfærdiggørelse af økosamfundsvisionen:
”De fællesskaber der primært er motiveret ud fra de spirituelle eller kulturelle dimension,
lægger særlig vægt på, at man tager ansvar for sit eget liv og sin personlige
udvikling. Man arbejder med baggrund i et holistisk menneske- og verdensbillede,
for at lære sig selv at kende og derigennem føle sig i indre kontakt og i
fællesskab med andre og livet. Det omfatter f.eks. at man beskæftiger sig med
kreativitet, personlig udvikling (f.eks. kropsarbejde, terapi, kunstneriske udtryk),
forskellige aspekter af spiritualitet (som f.eks. bøn, meditation, centrering i den
indre kerne). I nogle tilfælde leves livet centreret omkring en bestemt spirituel
89