Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

til at svare og endvidere opfordret dem til om nødvendigt at fortsætte på et separat
stykke papir. Dette har jeg gjort, fordi jeg har set det som dels en kilde til
yderligere kvalitative data og dels en mulighed for at give respondenterne ordet
i højere grad, end tilfældet er i et spørgeskema med lutter lukkede spørgsmål.
372 af respondenterne har benyttet sig af muligheden for at svare på spørgsmålet
om ”det bedste”, og 348 på ”det værste”. Nogle har svaret ganske kort, andre
har skrevet ret udførlige besvarelser. Dette materiale har været en meget nyttig
kilde til nuancering og perspektivering af de resultater, som både de kvantitative
og de kvalitative analyser har affødt.
Schuman og Presser påpeger, at åbne spørgsmål er mere påvirkelige af aktuelle
begivenheder. Dette kan både være en fordel og en ulempe, men er naturligvis
noget, der skal tages med i betragtning, når besvarelserne analyseres. Jeg
har dog ikke fundet nogen eksempler på, at f.eks. mediebegivenheder har farvet
besvarelserne. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er sket, ligesom jeg ikke
kan vide, om der i det enkelte økosamfund har været sager, der har påvirket,
hvad respondenterne først er kommet til at tænke på i forbindelse med det værste
og det bedste ved at bo i økosamfund. Problemet er imidlertid ikke så stort,
hvis det er sager i de enkelte økosamfund, da der må formodes en vis variation i
modsætning til f.eks. Schuman og Pressers undersøgelse, hvor en usædvanligt
streng vinter i store dele af USA fik mange til at fokusere på energiforsyning
som et af samfundets vigtigste problemer.
Indsamlingsstrategi
Mit udgangspunkt var bruttolisten over de 22 økosamfund med tilsammen
ca.1.000 voksne beboere, så vidt jeg kunne vurdere ud fra deres hjemmesider
og bogen Økosamfund i Danmark (Elm & Dilling-Hansen 2003). En gruppe af
denne størrelse er på den ene side en gave til forskeren, idet den i teorien åbner
mulighed for, at man foretager en totalundersøgelse, i hvilket tilfælde alle
spørgsmål om repræsentativitet, signifikans osv. falder bort. I praksis er det
imidlertid meget sjældent muligt at lave en totalundersøgelse, da der altid vil
være et vist bortfald. Endvidere gør gruppestørrelsen, at der ikke er mulighed
for at oversample – det er ikke muligt at udvide bruttosamplen for at ende med
et datasæt af en bestemt ønsket størrelse – så svarprocenten bliver ekstra vigtig
både for validitet og samplestørrelse. Jeg har derfor tilrettelagt min indsamlingsstrategi
for at opnå den bedst mulige svarprocent.
48