Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

ligger fordelt i Danmark, de fleste inden for pendlerafstand af universitetsbyerne
København, Århus, Odense og Aalborg.
At skrive en afhandling om økosamfund i Danmark forudsætter et sociologisk
konstruktionsarbejde, nemlig det, der ligger i at konstruere de på mange
måder forskelligartede steder, jeg har besøgt, som én forskningsgenstand. Selv
om de undersøgte fællesskaber alle har valgt at melde sig ind i samme organisation,
har det vist sig, at der selv i gruppen af LØS-medlemmer er relativt store
forskelle både i struktur (f.eks. hvad angår størrelse og organisationsform) og i
tankegods (f.eks. om man har et fælles spirituelt eller politisk udgangspunkt eller
ej). Ikke desto mindre har jeg valgt at fastholde medlemskabet af LØS som
det afgrænsende kriterium. Det har jeg gjort, fordi afgørelsen om et givet fællesskab
skal regnes som et økosamfund eller ej, så hviler hos fællesskaberne
selv og ikke hos mig som forsker.
Sociologisk genstandskonstruktion
Det er ikke en given sag, hvordan man sociologisk skal begrebsliggøre et fænomen
som økosamfund. Hører et studie af økosamfund ind under studiet af sociale
bevægelser? Familiesociologi? Miljøsociologi? Jeg vil mene, at man meningsfuldt
kunne studere økosamfund under alle disse overskrifter samt sandsynligvis
flere endnu. Imidlertid er økosamfund internationalt hidtil blevet studeret
under en anden overskrift, nemlig som det, der i litteraturen kaldes intentionelle
fællesskaber (Infield 1955; Kanter 1972; Bouvard 1975; Zablocki 1980;
Shenker 1986; Hechter 1987; Bates 1988; Francis 1992; Schehr 1997; Andelson
2002; Sargisson og Sargent 2004; Berdes 2005; Aguilar 2007; Holden
2007; Meijering 2007).
Intentionelle fællesskaber er betegnelsen for fællesskaber, der, som ordene
siger, er opstået på baggrund af deltagernes bevidste hensigter i modsætning til
de mere eller mindre utilsigtede fællesskaber, man bliver en del af i familien, på
arbejdspladsen eller i lokalområdet. I modsætning til andre organisationer (virksomheder,
foreninger, partier), som jo også opstår på baggrund af en bevidst
hensigt, ligger der også i betegnelsen intentionelle fællesskaber, at fællesskabet
er et mål i sig selv – hvor virksomhedens mål er at producere varer eller ydelser
til salg på et marked, foreningens mål er at fremme et eller andet formål og partiets
mål er at opnå politisk magt. I det intentionelle fællesskab er fællesskabet
13