Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

ninger, der står klar med svar på disse og andre spørgsmål – men hvert enkelt
individ har til enhver tid valget mellem mange autoriteter og kan i princippet altid
vælge om og flytte sin loyalitet til en anden autoritet. Dette gør, at individet i
sidste instans kun kan retfærdiggøre sine valg med henvisning til sig selv –
mennesket er med Sartres ord dømt til frihed.
”Jo mere du selv er tvunget til at skabe dit liv i en situation med flere valgmuligheder,
jo mere tvinges du til at tænke i forskellige fremtidsmuligheder og dermed
i risikoscenarier” (Kaspersen 2001: 211)
Den enkelte har således både ret og pligt til at sammensætte en selv-identitet,
som giver mening – med Giddens ord må man kunne ”holde en fortælling gående”
om sig selv (Giddens 1991). Og processen med at skabe denne fortælling
er aldrig slut, for man er aldrig sikker på, at den ikke kan blive udfordret af nye
udviklinger.
Ingen kan imidlertid leve med at holde alle muligheder flydende hele tiden –
det ville umuliggøre enhver handlen. Derfor er individet ifølge Giddens også
nødt til at vælge en livsstil, dvs. et sæt af rutiniserede praksisser, som reducerer
antallet af aktive valg, individet skal foretage i det daglige. Elementer, der ilsammen
udgør en livsstil er f.eks. beskæftigelse, bolig, familiestruktur, fritidsaktiviter,
forbrug og holdninger.
Man kan diskutere, hvor aktivt og bevidst et ”valg” det giver mening at tale
om. Der kan spores en modsætning mellem Giddens’ betoning af individets refleksive
valg og f.eks. Pierre Bourdieus vægt på hverdagslivets habituelle, prærefleksive
praksis. Jeg ser imidlertid ikke disse to som gensidigt udelukkende,
men snarere som forskellig vægtning af træk, som eksisterer side om side i et
moderne hverdagsliv. De fleste af vores daglige praksisser befinder sig på det
rutineprægede, habituelle niveau, sådan at forstå, at vi ikke daglig skal tage stilling
til de identitetsmæssige implikationer i alle handlinger, fra valget af morgenmadsprodukt
til fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet. Samtidig ved vi
dog, at alle disse valg i princippet kan blive udfordret af eksperter, kolleger eller
medier; der er så at sige et latent valgpotentiale, som kan aktiveres og f.eks.
søges aktiveret af diverse instanser, som prøver at trække rutineiserede praksisser
såsom indkøb af fødevarer fra det rutinemæssige op på det refleksive niveau
med det formål at fremme sundhed, miljø osv. Dertil kommer, at det i visse situationer
er så godt som umuligt at foretage rutiniserede handlinger, fordi vi
står over for valg, hvis konsekvenser er åbenlyse, bl.a. vedrørende etablering af
fremtidige rammer for den rutiniserede hverdagspraksis. Valget af bolig er net-
23