Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

estemt tidspunkt, f.eks. ”varmeforsyning” eller ”fælleshus”, og i andre tilfælde
ud fra teoretiske kategorier, som f.eks. i kapitel 4 og 5, hvor jeg benytter Boltanski
og Thévenots kritiktypologi.
I analysen af interviewdata gælder det, som sociologen Catherine Riessman
formulerer det:
”… en historie fortælles til bestemte mennesker; måske havde den antaget en anden
form, hvis tilhøreren havde været en anden.” (Riessman 1993:11)
Således har mine respondenter fortalt deres historier til mig, som er kvindelig
sociolog og småbørnsmor i 30’erne, og det vil sige til en person, som ligner
dem selv på visse punkter (som jeg kommer nærmere ind på i kapitel 3, er økosamfundene
beboet af ganske mange børnefamilier med videregående uddannelser).
At jeg har virket genkendelig, har jeg også sluttet af det faktum, at flere
har spurgt mig, om jeg selv boede i et økosamfund, og om jeg kunne overveje
at flytte ind i ét. Denne genkendelighed kan både have fordele og ulemper. En
ulempe kan være, at for meget tages for givet i interviewsituationen, så intervieweren
ikke får spurgt, og respondenten ikke får formuleret sig, om emner,
der formodes at være så selvfølgelige, at nærmere diskussion er overflødig.
Omvendt kan en vis genkendelighed lette interaktionen, fordi man deler referenceramme.
Fra virkelighed til tekst
Fra de faktiske møder eller samtaler over gengivelsen på video og lydfil til de
tekststykker, der kan læses her i afhandlingen, er der en lang vej og adskillige
omformninger. Inden for den kvalitative forskning er der meget delte meninger
om, hvordan man bedst gengiver sine empiriske data som tekst. David Silverman
advarer mod det, han kalder ”anekdotalisme”, nemlig det fænomen, at man
i sine datadokumenter finder de mest velformulerede og rammende enkeltudsagn
og gengiver dem som en slags sammenfatning af tekstens pointe. Han anbefaler
i modsætning hertil, at man ser på længere sekvenser af data, så man også
husker at medtænke, at de enkelte udsagn bliver til i en situation, enten som
respons på et interviewspørgsmål eller – som til møderne – i en samtalesituation
(Silverman 2006; Silverman 2007).
Dette fører imidlertid til, at citater undertiden kan blive meget lange og også
noget anstrengende at læse, især hvis man – som Silverman – gengiver citater
efter konversationsanalysens konventioner med angivelse af alle pauser, talen i
munden på hinanden, øh-lyde osv. Ud over at være anstrengende at læse kan
41