Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Else: Jeg var på et vandrerhjem i Sverige, hvor de kun kører med solceller hele
året
Birgit: Fedt
Hans: Måske kan du få noget materiale fra dem?
Frederik: Og en vindturbine, der kun fylder som en parabolantenne.
Hans: Hvad er bæredygtig, er det CO2-neutralt?
David: Ja, det udelukker jo fossile brændsler, men ikke atomkraft (latter)
Hans: Det er en god fast definition
Frederik: [imiterer avisoverskrift] ”Tre pensionister køber grund og opfører atomkraftværk”
Birgit: ”… ved hjælp af ukrainske arbejdere” (latter)” (fra feltnoter)
Her bliver diskussionen om bæredygtighed i varmeforsyningen luftet, og flere
forskellige definitioner af bæredygtighed er i spil: noget der ”forurener mindst
muligt” og ”CO2-neutralitet”, men gruppen kommer ikke med noget svar. Forskellige
teknologier bliver nævnt – solceller, solfanger og vindturbiner nævnes
positivt, atomkraft som en vittighed.
På augustmødet bliver varmeforsyningen således kun nævnt som et eksempel
på ting, der skal afklares, før husene kan blive bygget. På oktobermødet går det
meste af tiden med at diskutere de enkelte husprojekter og grundfordelingen, og
der bliver kun snakket om varme i forbindelse med de enkelte husprojekter. På
novembermødet bliver der stadig talt grundfordeling og ikke talt varme, men på
decembermødet sætter Birgit varmespørgsmålet på dagsordenen og fremhæver,
at det er presserende at få det afklaret. Lars opfordrer til at ”spole diskussionen
tilbage” til ære for de nye. Det fører til, at David trækker linjerne op på følgende
måde:
”David: Det principielle er jo, om man skal have en individuel eller en kollektiv
varmeforsyning. Jeg kan sige, vi har varmeregningen for den her bebyggelse, som
skulle være opført efter forskrifterne, vi har omkring 30% ledningstab, dvs. at
30% af den varme, vi betaler for, den bruger vi til at holde jorden varm, og det
synes jeg taler imod at vi skulle trække ledninger ret langt, og jeg har, hvis vi skal
sige, nogle af dem der bor i den første bogruppe, lerhuse, de siger, de fyrer med
træ i forholdsvis simple brændeovne, og de har en årlig varmeregning på 3-4.000
pr hus, og det er, hvad vi har for lejligheder.”
David argumenterer for individuelle varmeanlæg. Han fremhæver, at varmetabet
ved tilslutning til Energicentralen er ret stort, hvilket ud fra en økoindustriel
betragtning er uhensigtsmæssigt: det er energifråds, og det er dyrt.
Varmetabet er et eksempel på en relevant test for bæredygtighed: for højt ledningstab
betyder, at teknikken ikke er bæredygtig.
På januarmødet indleder Claus med at sige, at han vil orientere ganske kort.
Der følger 35 minutters diskussion. Claus indleder med at sige noget om pro-
122