Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

deres børn kan finde kammerater. Hensynet til barnets sociale liv betyder også,
at de f.eks. vil forlade bogruppen, hvis de ikke kan flytte ind i tide, så deres datter
kan starte i den skole, hvor hun skal fortsætte.
Et andet aspekt af ”Bulderbylivet” er børnenes mulighed for at lave noget
praktisk og konkret sammen med deres forældre, fordi økosamfundet ligger i
landlige omgivelser:
”Men også det at man kan lave nogle ting sammen med sine børn, ikke. At man
netop kan… ja, gå ned og fodre gederne med dem. Gå ned og hente æg. At de kan
være med til noget. At de kan lave noget reelt arbejde, der har en værdi sammen
med deres forældre. Det er der jo mange børn, der ikke har i dag. For hver gang
forældrene skal lave noget med børnene, nå, men så er de nødt til at tage i Legoland
eller Djurs sommerland, fordi at ”nu skal vi have det sjovt og have kvalitetstid,”
men det kan faktisk også være kvalitetstid at lægge kartofler, hvis man hygger
sig med det. Det elsker man jo, at få lov til at grave ude i haven med sine forældre.
Det synes man er herrefedt! Så det er også en fordel ved at flytte derud:
Der er noget at lave.” (Vita)
”Og så muligheden også for at give børnene en lidt mere social opdragelse. Eller
lære dem at være sociale. Fordi der er så mange ting at være fælles om. Der er
nogle husdyr: Nogle høns, nogle geder og en grønsagsordning, hvor man kan arbejde
i marken og så få økologiske grønsager til en billig penge, og … teaterforestillingen,
man kan arrangere oppe i fælleshusene. Altså gå sammen og så lave
nogle ting sammen med børnene derude.” (Hans)
Det praktiske arbejde, at lave noget ”rigtigt” sammen, er værdifuldt, og det er
også en måde at lære børnene at være mere sociale på, ifølge Hans – jf. det fælles
tredje som nævnt i kapitel 4. Det gode familieliv er således både et, hvor
børn og forældre laver nogle ting, de synes er sjove og værdifulde her og nu, og
et, hvor børnene udvikler bestemte egenskaber, som f.eks. social adfærd og
selvstændighed.
”Bare det, at man kan klare det med at gå i skole selv. Det synes jeg jo er vigtigt.
Og man kan også godt se, at når man ønsker sig et barn eller to mere, altså hvis
man skal køre dem hver gang, de skal det mindste, så kan man så ikke lave andet
så. Og man får også nogle børn ud af det, tror jeg, som ikke er særligt selvstændige.
Det er rart, og det er jo en stor sejr lige så snart de opdager, at de kan selv eller
kan klare nogle ting selv.” (Tine)
”Hvis man bor rigtig ude på landet, så skal du faktisk være taxachauffør for dit
barn til dets 18 års fødselsdag. Og det gider jeg altså ikke spilde mit liv. Det er ikke
fordi jeg vil være ond ved mit barn, men jeg gider altså ikke køre det til alt hele
tiden. Derude, der bor masser af børn i samme aldersgrupper, så der finder de sikkert
ret hurtigt nogen at lege med.” (Vita)
Der er ingen af forældrene, som siger ”Hvis vi boede på landet, måtte mit barn
undvære at se kammerater så ofte”. Det gode børneliv er i centrum, og hvis det
ikke kan fås i nærheden, må forældrene skaffe det på en anden måde, f.eks. ved
at køre børnene til legekammerater. Denne uudtalte forudsætning betyder, at
177