Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark
Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark
Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
deres børn kan finde kammerater. Hensynet til barnets sociale liv betyder også,<br />
at de f.eks. vil forlade bogruppen, hvis de ikke kan flytte ind i tide, så deres datter<br />
kan starte i den skole, hvor hun skal fortsætte.<br />
Et andet aspekt af ”Bulderbylivet” er børnenes mulighed for at lave noget<br />
praktisk og konkret sammen med deres forældre, fordi økosamfundet ligger i<br />
landlige omgivelser:<br />
”Men også det at man kan lave nogle ting sammen med sine børn, ikke. At man<br />
netop kan… ja, gå ned og fodre gederne med dem. Gå ned og hente æg. At de kan<br />
være med til noget. At de kan lave noget reelt arbejde, der har en værdi sammen<br />
med deres forældre. Det er der jo mange børn, der ikke har i dag. For hver gang<br />
forældrene skal lave noget med børnene, nå, men så er de nødt til at tage i Legoland<br />
eller Djurs sommerland, fordi at ”nu skal vi have det sjovt og have kvalitetstid,”<br />
men det kan faktisk også være kvalitetstid at lægge kartofler, hvis man hygger<br />
sig med det. Det elsker man jo, at få lov til at grave ude i haven med sine forældre.<br />
Det synes man er herrefedt! Så det er også en fordel ved at flytte derud:<br />
Der er noget at lave.” (Vita)<br />
”Og så muligheden også for at give børnene en lidt mere social opdragelse. Eller<br />
lære dem at være sociale. Fordi der er så mange ting at være fælles om. Der er<br />
nogle husdyr: Nogle høns, nogle geder og en grønsagsordning, hvor man kan arbejde<br />
i marken og så få økologiske grønsager til en billig penge, og … teaterforestillingen,<br />
man kan arrangere oppe i fælleshusene. Altså gå sammen og så lave<br />
nogle ting sammen med børnene derude.” (Hans)<br />
Det praktiske arbejde, at lave noget ”rigtigt” sammen, er værdifuldt, og det er<br />
også en måde at lære børnene at være mere sociale på, ifølge Hans <strong>–</strong> jf. det fælles<br />
tredje som nævnt i kapitel 4. Det gode familieliv er således både et, hvor<br />
børn og forældre laver nogle ting, de synes er sjove og værdifulde her og nu, og<br />
et, hvor børnene udvikler bestemte egenskaber, som f.eks. social adfærd og<br />
selvstændighed.<br />
”Bare det, at man kan klare det med at gå i skole selv. Det synes jeg jo er vigtigt.<br />
Og man kan også godt se, at når man ønsker sig et barn eller to mere, altså hvis<br />
man skal køre dem hver gang, de skal det mindste, så kan man så ikke lave andet<br />
så. Og man får også nogle børn ud af det, tror jeg, som ikke er særligt selvstændige.<br />
Det er rart, og det er jo en stor sejr lige så snart de opdager, at de kan selv eller<br />
kan klare nogle ting selv.” (Tine)<br />
”Hvis man bor rigtig ude på landet, så skal du faktisk være taxachauffør for dit<br />
barn til dets 18 års fødselsdag. Og det gider jeg altså ikke spilde mit liv. Det er ikke<br />
fordi jeg vil være ond ved mit barn, men jeg gider altså ikke køre det til alt hele<br />
tiden. Derude, der bor masser af børn i samme aldersgrupper, så der finder de sikkert<br />
ret hurtigt nogen at lege med.” (Vita)<br />
Der er ingen af forældrene, som siger ”Hvis vi boede på landet, måtte mit barn<br />
undvære at se kammerater så ofte”. Det gode børneliv er i centrum, og hvis det<br />
ikke kan fås i nærheden, må forældrene skaffe det på en anden måde, f.eks. ved<br />
at køre børnene til legekammerater. Denne uudtalte forudsætning betyder, at<br />
177