Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

turelle principper, som efterhånden kan (og efter flere forfatteres mening bør)
udbredes til store dele af samfundet 3 .
Kontinuitet og brud
Som Sargisson og Sargent påpeger, er de fleste studier af intentionelle fællesskaber
nationale studier fra især USA, Storbritannien og Israel. USA, Australien
og New Zealand har i vidt omfang tiltrukket intentionelle fællesskaber i de
lange perioder, hvor de har været indvandringslande. I Israel udgør kibbutzbevægelsen
formentlig det mest velkendte eksempel på intentionelle fællesskaber,
der har præget landets historie og kultur i enestående grad (se f.eks. Blasi
1980; Near 1985; Abramitzky 2008).
Flere forfattere fremhæver de fælles træk ved intentionelle fællesskaber på
tværs af landegrænser og historiske perioder (se f.eks. Bouvard 1975; Abrams
& McCulloch 1976; Zablocki 1980; Shenker 1986; Andelson 2002; Sargisson
& Sargent 2004; Aguilar 2007). Disse forfattere er optaget af at etablere de
samtidige kollektiver, de selv studerer, som udsprunget af en fælles tradition
med dybe rødder. De ser historien som et kontinuert forløb, hvor kollektivismen
altid har været en del af menneskelige samfund. I denne sammenhæng taler de
om kollektivisme som et fænomen, der har eksisteret så langt tilbage, man kan
spore menneskelig historie, og nogle trækker paralleller fra de samtidige kollektiver
til f.eks. de første kristne menigheder, de tidlige universiteter og 1800tallets
religiøse eller socialistiske utopier. Andre daterer de intentionelle fællesskabers
oprindelse til oplysningstiden, hvor tanken om, at man kan skabe det
gode samfund på jorden snarere end at afvente det i himlen, tog form.
Såvel antropologen Susan Love Brown som sociologen Benjamin Zablocki
forsøger at opstille kvasi-lovmæssigheder for, hvornår sådanne kollektivistiske
storhedsperioder vil opstå. Således mener de, som Brown formulerer det, at
hver af de perioder, som oplevede en bølge af nye fællesskaber, har været præget
af
”store sociale eller kulturelle nyskabelser, som har fragmenteret fremherskende
betydnings- og værdisystemer.” (Brown 2002a:8)
Hvorvidt dette er rigtigt eller ej, falder ind under historiefilosofien og i hvert
fald uden for denne afhandlings rammer. Jeg vil ikke her tage stilling til, hvor-
3 Permakultur er betegnelsen på en designfilosofi, der blev udviklet i Australien i 1970. Permakulturen
(afledt af permanent agriculture) går ud på at skabe bæredygtige landbrugs- og boligmiljøer ved at efterligne
naturens økologiske principper. Mere herom i kapitel 4.
16