Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

nævnt noget om pulsdrift og sådan noget med varmeakkumulering, men det er ikke
prøvet endnu. Der er dels det rent økonomiske med, at man kobler det her ret
komplicerede varmesystem sammen, men jeg synes vores energiselskab med sterlingmotor
og det hele er en lille smule hvid elefant. Det er ganske få personer,
som styrer et anlæg, der er ikke dimensioneret, sat udenpå det første anlæg, og
energiinputtet afhænger af solindfald og en hel masse ting, der er mange ting i det
her anlæg som vi ikke kan styre, og vi er amatører der styrer det, der går meget
arbejdskraft til at passe det fyr. Og den anden ting er, at jeg synes, Økosamfundet
er et sted, hvor der skal være plads til eksperimenter, folk skal have lov til at eksperimentere.
Når de nu bygger huse, så skal man eksperimentere med sine solhuse,
og det er derfor jeg spørger om tilslutningsafgiften, jeg har lige været på landbrugsmessen
og set en stokerløsning med pillelager kan fås for under 20.000, og
hvis man skal regne med ledningstab, og det, der er det groteske er, at de meget
velisolerede huse giver et meget større ledningstab, fordi vi har virkelig velisolerede
huse, så kan man tænke sig forskellige andre ting, sådan fungerer det ikke nu.
Gitte: Stoker ??
David: Det er et pillefyr, en mekanisk fyrbøder, som skubber det ind i ovnen og så
styrer det efter forbrug. Et stokerfyr behøver ikke køre hele tiden, hvis man laver
et varmelager, jamen, så varmer man lige med en høj temperatur en varmetank op,
og så tapper man fra den varmetank, måske en gang i døgnet. Jeg synes det er
synd, i stedet for at have de kommunale værker som er et monopol, at man laver
vores eget værk til et monopol, så er vi bundet af det, og så kan man godt lave en
solfanger, og så skal man stadig betale de faste afgifter, og så binder vi nogle penge
i installationer, som er dyre, som vi så skal betale. Og jeg vil i hvert fald gerne
se den pulsdrift virke i bogruppe 4 først, så man kommer ned på mindre varmetab,
for jeg synes 40% varmetab er meget og ikke specielt økologisk.
Birgit: Har energiselskabet større end alle andre ledningstab er, pas på du ikke
kommer til at insinuere noget som er værre, i forhold til almindelige offentlige,
jeg spørger bare.
David: Der er nogle rent lokale problemer, det, at vi har højere temperatur i røret,
og vi har en stor del af vores ledningstab i sommerperioden, fordi vi har solvarme.
Dem, der har det største ledningstab, er de økologiske, du bruger en mindre kage,
og så fordi vi er så velisolerede, bliver en større del af kagen brugt til at varme
jorden op.”
Davids indlæg rummer en lang række argumenter hentet fra forskellige værdiordener.
Der er de øko-industrielle argumenter med varmetab; markedsbaserede
argumenter (værket er et monopol); hjemligt-industrielle argumenter (ud fra
hans kendskab til personerne er de for få til at styre det), og inspirationelle argumenter
(der skal være plads til at eksperimentere og være kreativ). Davids
udsagn bliver imidlertid modsagt af Lars:
”Lars: Hvad er det, der er vores bevægelsesgrundlag i forhold til vores investering
i varmecentralen herude, er det et økonomisk eller en økologisk argument, der
skal lægges vægt på? Jeg kan ikke løse det, okay, vi har et varmetab hvis man
trækker ledning ned til os, og det modsvarer, at vi skulle lave individuelle anlæg,
men så viser Allan [ansvarlig for Energicentralen] mig en stor moppedreng af en
bog, som Rambøll har lavet, hvor man har målt på miljøet, hvad individuelle fyr
koster, og så er det helt hul i hovedet i forhold til udledningen af CO2. Men hvordan
gør vi varmetabet op imod det miljømæssige tab, vi har ved individuelle?”
124