Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

I: Er det vigtigt for jer, at det bliver noget, I selv ejer og selv bygger, eller er
det bare for at få noget større?
L: For mig er det en familiesammenføring. Der er min toværelseslejlighed lige i
underkanten. Jeg kunne godt leve med at bo til leje. Jeg har sådan indfundet
mig lidt i at bo til leje. Nu har jeg taget den op igen, og nu har vi to indtægter,
og min virksomhed er da ikke blevet ringere med årene. Så jeg håber da i dag,
at bankerne gerne vil snakke med os, og jeg har altså været så begunstiget, at
jeg har arvet nogle penge efter mine afdøde forældre, som gør, at vi har sådan
en startkapital. Ellers havde jeg da for længst glemt alt om at bygge selv. Det er
horribelt dyrt at bygge nu om dage. Og de skal sgu have noget plads, de unger
der. Men når de unger de kommer herud, altså det er jo en kæmpe legeplads for
dem. Altså, når de først kommer herud og de tre små, vi ser dem aldrig. De er
rundtomkring, altså, med garanti. Det bliver en kamp hver aften at få dem halet
i land. ”Hvor er børnene henne nu?” Der er nogle børn, der holder sig til, hvor
de bor henne og også mange børn, som i den grad er udfarende herude. Altså
det er en fantastisk legeplads. Jamen det er virkelig godt. Og det var meget påfaldende
for mig, da jeg flyttede herud, altså børnene kendte ikke hinanden, og
de flytter i flere aldersgrupper, men de var enormt gode herude til at være gode
for hinanden her og være noget for hinanden både på kryds eller på tværs af alderen.
Og det er en stor familie, børnene herude. De har da også nogle venner
udefra, men altså de er gode til at lege sammen med dem, de er. Og jeg vil sige,
at mobning er næsten et ukendt begreb i økosamfundet, børnene indbyrdes der.
Det er rigtigt, rigtigt rart. Det er i hvert fald aldrig noget, som jeg har oplevet,
bliver talt om i forbindelse med mobning herude, og jeg tror faktisk slet ikke,
det er eksisterende her.
168