Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

op et af disse højrefleksive valg, der, når det én gang er truffet, etablerer rammer
for hverdagslivspraksis på en lang række områder, såsom transport, fritidsaktiviteter
og familieliv.
Hjemmet som hverdagslivets centrale sted
”Hjemmet bliver en følelse, noget trygt, noget ubesværet. Et sted man kan lade
facaderne falde og slappe af. Hjemmet får status som et særligt sted, næsten uden
for tid og rum. Således er det bemærkelsesværdigt, at hjemmet i modsætning til
andre steder ikke knytter forholdsord til sig. F.eks. tager man på arbejde, i skole,
ned og handler, men hjem tager man bare. Hjemmet er hævet over alle andre forhold.
Ikke bare er det herfra en ny dag begynder, og der dagen ender, men rammen
om selve livet, lige fra man træder ind i verden gennem barndomshjemmet til
man uigenkaldeligt går hjem til Gud. At komme hjem er en særlig handling. Det
er som afslutningen på en historie. Først hjemme er vi sikre på at dagen ender
godt, og først da kan vi gøre status. Derfor er hjemmet ukrænkeligt.” (Vacher
2006:30)
Som ovenstående citat udtrykker, er hjemmet centralt i moderne hverdagsliv, og
det er da også, navnlig i de seneste 20 år, blevet gjort til genstand for en omfattende
navnlig antropologisk inspireret forskning, der har indkredset en række
karakteristiske træk, som er med til at gøre hjemmet til et sted, der har en særlig
rolle at spille i den refleksive modernitet (se f.eks. Douglas 1991; Dupuis og
Thorns 1998; Gram-Hanssen og Bech-Danielsen 2004; Gram-Hanssen et al.
2007; Gram-Hanssen og Bech-Danielsen 2007; Sjørslev 2007a; Löfgren 2008;
Clapham 2008).
Hjemmets særlige karakter har at gøre med, at det er et fysisk sted (boligen),
hvortil der knytter sig bestemte følelser (at føle sig hjemme) og praksisser
(hjemskabelse).
”Hjemmet er det tidsligt og rumligt centrale i vores hverdagsliv, også selv om det
ikke nødvendigvis er der, vi tilbringer flest timer, fordi hjemmet er der, hvorfra vi
tager ud og vender tilbage.” (Gram-Hanssen & Bech-Danielsen 2007:54)
Hjemmet som fysisk sted danner rammen om det intime liv og de familiære relationer
(Kjær 2006; Jans og Rydén 2006; Gram-Hanssen & Bech-Danielsen
2007). I hjemmet kan man have sin historie med sig i form af de ting, man har
anskaffet i forskellige livsfaser, og de ting, der bevidst er produceret som minder,
f.eks. fotos og scrapbøger. Hjemmet fungerer som håndgribelig erindringscontainer
og bidrager herved i kraft af sin materialitet til at stabilisere den identitet,
den enkelte har opbygget, og holde livsfortællingen gående (Vacher 2007;
Raahauge 2007b).
”Man iscenesætter sig og skaber sig, man performer, og når man bor i Danmark,
så gør man det i høj grad via sit hus og ikke, som hvis man for eksempel havde
24