Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

skuelse bør suppleres. Desuden vil jeg ganske kort positionere projektet inden
for det videnskabelige felt.
Baggrunden for projektet
”… rundt omkring i landet medvirker økologiske, sociale og spirituelle fællesskaber
til positiv inspiration for samfundet, så vi alle får mulighed for at leve lettere
og smukkere på jorden. Nogle har været i gang længe og flere og flere er på vej.
Fælles for alle er, at de er i en proces hen imod denne vision om et bæredygtigt
liv. Et liv med respekt for jorden og for alt liv. Sådan at vi kan sikre livet for vores
børn og børnebørn og deres børn igen, så de alle kan få glæde af vor smukke planet.”
(Maxen 2003:5)
Nærværende ph.d.-projekt er en udløber af det større projekt ”Visioner og kollektive
aktører i senmoderniteten” og dette har i høj grad præget projektets
vinkling. Projektets drivkraft er nysgerrigheden efter, hvorvidt og i hvilket omfang
man kan identificere en eller flere kollektiv(e) aktør(er) som bærere af visioner
med gyldighed for en bred del af samfundet i senmoderniteten.
I denne forbindelse gjorde økosamfundsbevægelsen, som den tegnes af
Landsforeningen for Økosamfund (herefter LØS) sig bemærket som et potentielt
interessant forskningsfelt. Dels var fællesskaberne som allerede nævnt genstand
for tilbagevendende medieopmærksomhed (bl.a. indledte DR i 2002 et
ambitiøst samarbejde med fællesskabet Friland), dels udgav LØS i 2003 bogen
Økosamfund i Danmark: Hvordan drømme bliver til virkelighed (Elm og Dilling-Hansen
2003) hvor en række forfattere på vegne af såvel foreningen som
de enkelte fællesskaber netop opstiller sådanne visioner. Projektet er således
genstandsdrevet, sådan at forstå, at genstanden – økosamfundene – kom før teorien.
Derfor vil jeg også i det følgende først præsentere feltet mere indgående,
før jeg kommer ind på de teoretiske og analytiske perspektiver, jeg har valgt at
anvende. Til sidst i kapitlet giver jeg en kort oversigt over opbygningen af resten
af afhandlingen.
Kort introduktion til det empiriske felt
Det empiriske felt, afhandlingen undersøger, består således af de fællesskaber,
som er medlemmer af LØS, og som desuden er bofællesskaber (se nærmere
præcisering i kapitel 2 og 3). Det omfatter 22 fællesskaber, hvoraf de ældste er
grundlagt i 1970’erne og de nyeste kun eksisterede på tegnebrættet, da jeg begyndte
mit projekt. De største er bopæl for 200-250 mennesker, de mindste for
under ti. Tilsammen bor der små 1.000 mennesker i de 22 fællesskaber, som
12