Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

flere generationer under samme tag. Det kan diskuteres, om grænsen på fem
voksne er arbitrær, og om det er væsentligt at afgrænse intentionelle fællesskaber
fra sådanne familie-bofællesskaber, men i denne afhandlings sammenhæng
er det uden praktisk betydning, da alle LØS-fællesskaberne falder ind under definitionen.
Det samme gør i øvrigt en række andre fællesskaber, fra almindelige
bofællesskaber til klostre. Litteraturen rummer endvidere adskillige typologier
og klassifikationer (se f.eks. Kanter 1972; Bouvard 1975; Abrams og McCulloch
1976; Shenker 1986; Sargisson & Sargent 2004; Moore og Wight 2007;
Kasper 2008; Wight 2008). Gængse opdelinger går f.eks. på, om fællesskabet
har en samlende ideologi eller vision, og om medlemmerne har et ønske om at
påvirke resten af samfundet i en bestemt retning.
I de senere år har betegnelsen økosamfund vundet større udbredelse både
som emisk og etisk kategori – dvs. både som en betegnelse, som visse fællesskaber
bruger om sig selv, og en, som iagttagere bruger om dem. Det er imidlertid
ikke en uproblematiseret betegnelse, idet der til stadighed foregår diskussioner
om f.eks. retten til at afgøre, hvorvidt et fællesskab kan kalde sig et økosamfund,
og hvorvidt det er ønskeligt at identificere sig selv som sådant (se
f.eks. Garden 2006a; Garden 2006b).
Den nyeste litteratur om økosamfund tilhører ligesom den ældre det, jeg kalder
kritikperpspektivet, men kan yderligere underopdeles i to overordnede
grupper: den, der analyserer økosamfund som kritiske forbrugsfællesskaber, og
den, der analyserer økosamfund som samfundskritisk bevægelse. Til den første
hører f.eks. Etzioni 1998; Moisander og Pesonen 2002; Bekin et al. 2005 og
Connolly og Prothero 2008.
Denne gruppe forfattere ser valget af økosamfundet som bosted som et forbrugsvalg,
som (grupper af) forbrugere træffer ud fra diverse individuelt og kollektivt
orienterede motiver såsom ønsket om at leve mere enkelt, ønsket om at
forbruge mindre eller mindre skadeligt, ønsket om et mindre fortravlet liv osv.
Af denne gruppe kobles livet i økosamfund også til det, der kaldes voluntary
simplicity (se f.eks. Etzioni 1998).
Den anden gruppe forfattere (f.eks. Schehr 1997; Harvey 2000; Moore &
Wight 2007; Wight 2008; Kasper 2008; Veveto og Lockyer 2008) ser økosamfund
som en bevægelse, der på samme tid kritiserer den nuværende samfundsstruktur
(navnlig med henvisning til udnyttelsen af planetens ressourcer) og
demonstrerer en bedre måde at leve på, bl.a. ved at indrette sig efter permakul-
15