Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

− Praktisk naboskab
− Spontan socialitet
− Stordriftsfordele
− Forbindelser
− Følelsesmæssig støtte
− Et fælles projekt.
Nogle af disse er kun realiserbare, fordi fællesskabet er lokalt forankret, mens
andre er mindre stedsafhængige, som jeg vil komme nærmere ind på i det følgende.
Praktisk naboskab
En væsentlig dimension af det sociale i økosamfundene er det, jeg med et begreb
lånt fra Abrams (Abrams 1986) har valgt at kalde ”praktisk naboskab”:
”At der altid er nogen der har en kop sukker.”
”Der er mennesker tæt på altid, det er rigtigt dejligt. Selv om jeg har et fremragende
helbred, har jeg altså haft 2 blodpropper i hjernen som kom meget pludseligt,
så er det trygt og rart at der er mange i nærheden hvis der skulle ske mig noget”
(citater fra åbne spørgsmål)
Det praktiske naboskab dækker over alle de små ting, man let kan hjælpe hinanden
med, hvis man bor tæt sammen: at låne den berømte kop sukker; at hente
hinandens børn; at vande blomsterne, når naboen er på rejse; at give nøgle til
håndværkere; at holde øje med ældre personer osv.:
”Stilen blev lagt lidt f.eks., da vi malede huse udvendigt. Der sad vi jo også og
”Åh, kan vi nu også klare det” og alt det der. Men så fik vi jo snakket med den
anden lejebogruppe, ikke, og så sagde de: Jamen ved I hvad? Vi klatrer op og maler
foroven, og I maler forneden, og så hjælpes vi ad. Og dem, der ikke kan male,
de kan lave mad og lave kaffe. Så det blev organiseret og kørte over et par uger.
Og det gik forrygende godt! Og alle hyggede sig, og vi kom jo til at lære dem at
kende, som vi faktisk ikke kender de andre grupper så godt, fordi vi jo for rundt
og malede sammen, og så spiste vi sammen og drak kaffe sammen, fordi dem der
ikke rigtigt kunne så meget, de sørgede så for, at der blev lavet noget mad og noget
kaffe. Så det var rigtigt godt. Så det viser jo altså også noget, som sikkert alle
ved, at hvis du vil ha’ noget, så må du investere noget i det, og det, at der er nogen
fælles opgaver og nogen ting, vi skal løse sammen, det gør altså, at vi kommer lidt
tættere på hinanden, og mange kender hinanden godt på kryds og tværs, ikke.”
(nøglepersoninterview)
Praktisk naboskab er stærkt lokalt forankret, dvs. det lader sig kun praktisere,
hvis man har et godt forhold til dem, man bor tæt på. Hvis man bor et sted, hvor
man ikke kender dem, der bor tæt på, eller ikke bryder sig om at bede dem om
hjælp, er man afskåret fra denne ressource og er henvist til enten at trække på
nogle nære relationer, der bor længere væk – med større omkostninger til følge
197