Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Kapitel 8: Social kapital i økosamfund
193
Du har brug for os andre, og vi har brug for dig
Vi kan magte hele verden, men ikke hver for sig
Så kom og sig at du kan li’ mig, tag min hånd
For den eneste chance vi har, er fællesskab.
(Gunnar Geertsen)
Dette kapitel analyserer økosamfund fra en ny vinkel, nemlig med begreber
hentet fra social kapital-litteraturen. Jeg argumenterer i kapitlet for, at økosamfund
med fordel kan ses som bevidste forsøg på at opbygge social kapital i én
bestemt udgave, nemlig lokalt forankret eller naboskabsbaseret social kapital.
Kapitlet indledes med en kort redegørelse for, hvad social kapital er, og
hvorfor det er relevant for økosamfund. Dernæst følger en redegørelse for,
hvordan jeg mere specifikt har valgt at analysere social kapital og økosamfund
samt en redegørelse for de valgte måleinstrumenter, hvorefter jeg analyserer
økosamfundenes sociale kapital på tre niveauer: internt, eksternt og lokalt.
Hvad er social kapital?
Siden den første forekomst af begrebet i 1916 og navnlig inden for de seneste
15-20 år er social kapital blevet genstand for en omfattende litteratur 69 . I dag
forbindes det især med sociologerne Pierre Bourdieu og Robert Putnam, som
imidlertid bruger det på noget forskellig måde, se nedenstående tabel (Smith og
Kulynych 2002).
Tabel 12: Oversigt over Bourdieu og Putnams brug af social kapital
BOURDIEU PUTNAM
Evaluering Neutral Positiv
Ejerskab Individuel ressource Offentligt gode
Fokus Strukturelt Kognitivt/strukturelt
For Bourdieu er social kapital således en ressource, som det enkelte individ besidder,
og som består af et netværk af forbindelser og relationer til andre individer:
Disse besidder en vis mængde ressourcer, sammensat af de forskellige
69 Som det vil føre for vidt her at gennemgå i sit fulde omfang.