Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

etableringen af et kompromis mellem forskellige værdiordener – et kompromis,
som kan eksistere, så længe ingen insisterer på at udfolde de enkelte værdiordeners
logikker til deres yderste konsekvens.
Som Boltanski og Thévenot skriver, er sådanne kompromiser altid potentielt
ustabile, idet de altid kan udfordres som illegitime fra en hvilken som helst af
de deltagende værdiordener. Én mulig måde at stabilisere et kompromis på er at
etablere udelelige objekter, dvs. genstande, der består af elementer fra forskellige
verdener, men sat sammen og identificeret på en måde, der gør det vanskeligt
at forestille sig dem uden nogen af deres oprindelige komponenter (Boltanski
& Thévenot 2006). Selve de fysiske økosamfund kan anskues som sådanne
udelelige objekter. Når et økosamfund først er etableret i en bestemt
skikkelse og med bestemte infrastrukturer, kan man ikke sådan trække nogen af
dens komponenter ud, og kompromiset, der kan være skrøbeligt, så længe det
kun eksisterer på papiret, forankres således i den materielle verden. Det er også
godt for kompromiser, når de kan rumme flertydige enheder, dvs. begreber eller
genstande, som tillægges positiv betydning i flere af de deltagende værdiordener.
I tilfældet økosamfund er forholdet til jorden, det grønne og det fysiske
miljø et sådant sammenbindende element. I den hjemlige værdiorden repræsenterer
det grønne således forholdet til det konkrete, lokaliserede hjemsted, i den
inspirationelle værdiorden den hellige, levende jord, og i den industrielle værdiorden
de dyrebare ressourcer 40 .
Kritik af hvad?
Der tegner sig et overordnet billede af en bæredygtighedsvision, som er funderet
i det hjemlige, det industrielle og det inspirationelle regime. Fælles for alle
de tekster, jeg har læst, er, at ingen af dem holder sig snævert inden for ét af regimerne;
visionen er en holistisk vision, som går på tværs af opdelingen, ligesom
også bæredygtighedsproblematikkerne går på tværs. Intet er tilsyneladende
irrelevant. Men selv om teksterne bruger mere plads på at redegøre for de positive
visioner end de negative kritikker, er det alligevel muligt at fremlæse et billede
af det, de er imod, eller det, de kritiserer. Således er de kritiske over for
det, de ser som industrialismens instrumentalisering af mennesker og natur. Og-
40 En uddybning af denne analyse ville måske også kunne bidrage til at kaste lys over de kontroverser,
der er internt i økosamfundsbevægelsen. En hypotese kunne være, at disse kontroverser stammer fra aktører,
der ønsker, at økosamfundene skal stille sig mere helhjertet i én eller to af de tre værdiordener.
97