Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

sammen med Eve Chiapello siden har udviklet ideen om et projektregime, som
de ser som karakteristisk for nutidens kapitalisme (Boltanski og Chiapello
2005) 31 .
I eksemplet ovenfor vil man således kunne sige, at Frede Vestergaard argumenterer
ud fra det civile regime, idet han kritiserer Steen Møller for manglende
solidaritet og manglende forståelse af den grundlæggende samfundskontrakt,
som velfærdsstaten hviler på, nemlig at man er forpligtet til at arbejde, hvis man
kan, for at være med til at forsørge dem, der ikke kan. Møller argumenterer inden
for samme regime, men fremhæver, at han som ”ulønnet forsker” faktisk er
langt mere solidarisk end f.eks. Vestergaard, idet han uden beregning stiller sin
viden og arbejdskraft i samfundets tjeneste. Ulrik Høy argumenterer derimod
ud fra det inspirationelle regime, idet han helt afviser Vestergaards målestok og
i stedet fremhæver Møllers kreativitet og engagement.
For at Boltanski og Thévenot mener, at der er tale om et legitimt regime, skal
det opfylde to krav: For det første skal regimet operere ud fra et begreb om en
grundlæggende fælles menneskelighed; dvs. alle regimets medlemmer skal anerkende
alle andre mennesker som medlemmer i et principielt symmetrisk forhold
32 . For det andet skal der eksistere en form for orden eller hierarkisering,
hvor personer, handlinger og genstande kan rangordnes efter graden af storhed
inden for det pågældende regime. Storheden kan ikke én gang for alle knyttes til
personer, og askriberede hierarkiseringsformer baseret på f.eks. køn og race er
således ikke legitime.
Teorien bygger på nogle antropologiske grundantagelser, såsom at alle mennesker
er udstyret med f.eks. retfærdighedssans. Boltanski og Thévenot benytter
sig af en analogi med sproget: Retfærdighedssansen minder om evnen til at tale;
og den specifikke måde, den realiseres på inden for et regime, minder om et bestemt
sprog 33 . Derfor taler Boltanski og Thévenot også om, at hvert regime har
sin egen grammatik, som f.eks. definerer det ækvivalensprincip, som regimet
31 Inden for såvel Boltanski og Thévenots egne tekster som i de tekster, der anvender og diskuterer teorien,
bruges begreberne regime, rige, cité, værdiorden, retfærdiggørelsesmodus og princip synonymt. I
resten af teksten bruger jeg begreberne regime og værdiorden afvekslende.
32 Forholdet er principielt symmetrisk, fordi ingen på forhånd er tilforordnet en bestemt storhedsgrad, og
fordi storhed i det ene regime ikke kan overføres til andre regimer.
33 Sproganalogien peger på, at Boltanski og Thévenot ikke anskuer de seks regimer som videnskabelige
kategorier, som verden iagttages igennem, men som noget, der ”er derude”, og som de som forskere har
opdaget og beskrevet, ligesom lingvisten, der beskriver et nyt sprog, heller ikke kan siges at have fundet
på det. Antallet af til enhver tid tilgængelige regimer er således også et empirisk spørgsmål og ikke noget,
der kan fastlægges én gang for alle.
77