Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

har derfor indført endnu et måleniveau ved siden af den interne og den eksterne
sociale kapital, som jeg kalder lokal social kapital. I den forbindelse er jeg interesseret
i at undersøge, hvor meget lokal social kapital økosamfundene har
sammenlignet med deres beholdninger af intern og ekstern social kapital.
I næste afsnit vil jeg redegøre for, hvordan jeg måler den sociale kapital.
Måling af social kapital
Litteraturen rummer et antal anbefalinger for den, der gerne vil måle niveauet af
den sociale kapital. Harpham et al. anbefaler at finde frem til en lokal forståelse
af, hvad der er inde og ude, når man skal bestemme sig til, hvad man vil regne
for hhv. intern og ekstern social kapital (Harpham et al. 2008a). I tilfældet økosamfund,
som har et velafgrænset enten/eller tilhørsforhold – enten bor man i
økosamfundet, eller også gør man ikke – er det relativt enkelt at fastslå, at den
interne sociale kapital forstås som forbindelserne mellem beboerne i samme
økosamfund, og den eksterne sociale kapital forbindelserne til mennesker uden
for økosamfundet.
Hvordan måler man så rent faktisk den sociale kapital? De fleste forskere på
området bruger i praksis spørgeskemadata på individniveau – ikke fordi dette er
den bedste datatype, men fordi det er den mest tilgængelige. De fleste spørgsmål
er endvidere på perceptionsniveauet, og måler f.eks. sammenhængskraft
ved at spørge folk, om de oplever deres naboer som tillidvækkende, eller hvorvidt
dette er et kvarter med godt sammenhold (Sampson et al. 1997). Dette har
naturligvis sine problemer, idet det skyder et ekstra fortolkningslag ind mellem
forskeren og det, man gerne vil studere. Det er ikke sikkert, at individer svarer
korrekt eller sandfærdigt på sådanne spørgsmål. Hvis man f.eks. er bærer af en
norm om, at man skal kende sine naboer, vil man måske overvurdere frekvensen
af interaktioner. Hvis man er nytilflytter og ikke kender ret mange, vil ens
oplevelse af kvarteret basere sig på forholdsvis få og overfladiske erfaringer.
Hvis man forsøger at komme ud over subjektiviteten ved f.eks. at bruge opgørelser
over medlemskab i forskellige foreninger giver det dog også problemer.
Bl.a. Knorringa og van Staveren advarer imod aggregeringens fejlslutning,
dvs. at måle social kapital ved individuelt gruppemedlemskab (van Staveren og
Knorringa 2007a; Knorringa og van Staveren 2007b; van Staveren og Knorringa
2008). Fordi man er medlem af en forening betyder det ikke nødvendigvis, at
man har meningsfyldte relationer til de andre i foreningen.
214