Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

sourcer), som kan finde sted inden for et netværk. Nedenstående citat beskriver
de effekter i den henseende, som en fællesspiseordning kan have:
”Men det gode ved fællesspisning altså, det synes jeg, at jeg har erfaret heroppe
fra, at den fællesspisningsordning, der er i hvert fald her i byen, det giver en dynamo
til byen. Det er der, det sker simpelthen. Jeg har oplevet så mange gange det
der, også helt personlige ting med, at man kommer til tilfældigvis at sidde med
nogen mennesker, og så kommer man til at snakke, og så er der en, der kender til
noget, som har hørt om osv. Altså, det ville man ikke have ramlet ind i, hvis man
ikke havde siddet med de mennesker der. Men det er jo også sådan, lige så snart
folk har spist, så begynder folk at gå rundt, ikke. Går over til og siger: ”Du, vi skal
sgu lige have en snak om et eller andet. Du ved noget med det der med vejplanlægning,
og der er noget med, at kommunen er i gang med at planlægge, kunne du
ikke lige måske sende et brev ind til kommunen om” – eller sådan noget. Altså,
der sker sådan nogle ting dér. Eller, vi stod på et tidspunkt og skulle lave en plade
med en hel masse mennesker, altså grammofonplade eller cd. Og jeg havde sådan
brug for en, der kunne være producer, og jeg havde spurgt flere anerkendte musikere
her i byen. Og så sidder jeg tilfældigvis sammen med en fyr. Så viser det sig,
at han kendte alle de musikere, jeg skulle indspille med. Og var selv sådan en, der
havde været producer før. Og han blev så producer. Men altså der havde jeg ikke,
hvis jeg ikke var kommet til at sidde og snakke lidt om det ved det bord der. Så på
den måde, der er utroligt mange ting der – altså jeg tror ikke, at den lokale teatergruppe
havde været der uden den fællesspisningsordning.” (Jørgen)
Den ordning, Jørgen henviser til her, findes faktisk ikke i det økosamfund, han
står for at skulle flytte ind i, men i stationsbyen, hvor han bor, men han bruger
historien til at argumentere for, hvorfor fællesspisning også i økosamfundet er
vigtigt. Forbindelser af den art, der nævnes her, er noget, der typisk vil opstå i
uformelle ansigt-til-ansigtrelationer, som når man f.eks. over maden nævner, at
man skal have noget ordnet på sit hus, og en af de andre kender en god håndværker
eller lige har hørt om en ny type materialer. Igen vil denne type forbindelser
kunne opstå i andre sammenhænge end de lokale, f.eks. på arbejdspladser.
Igen er de lokale forbindelser således særligt vigtige for dem, der ikke har
tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog kan forbindelser i visse sammenhænge være
mere nyttige, hvis de er lokale – det er således bedre at høre om en god lokal
murer end en god murer fra den anden ende af landet; det er bedre at vide, hvor
man lokalt kan plukke de bedste jordbær, end at høre om de gode jordbær, ens
kollega kan købe ved sit fjerntliggende sommerhus.
Følelsesmæssig støtte
Ud over de mere praktiske ting bliver der også nævnt følelsesmæssige gevinster
ved fællesskabet:
”Der er nogen at komme hjem til, der er nogen der spørger: ”Hvor har du været?”,
når jeg har været væk i nogle dage.”
200