Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

More documents

Recommendations

Info

lyserer sekvenser af debatter, der stammer fra møder i et økosamfund under opbygning. I kapitel 6 bliver jeg ved det empiriske felt møderne, men inddrager teoretiske perspektiver fra organsationssociologi og ritualteori for at analysere, hvad møderne i økosamfund gør ud over at generere beslutninger. Jeg analyserer således møderne som demokratiske eksempler, integrative ritualer og sociale selektionsprocesser. I kapitel 7 ser jeg på økosamfundenes ideal om det gode familieliv i sammenhæng med dels alment udbredte forestillinger om dette, dels den tidligere kollektivbevægelses kritik af kernefamilien. Kapitlet indledes med en vignet, hvor seks børnefamilier fortæller om deres forventninger til familielivet i økosamfundet. I kapitel 8 går jeg nærmere ind på den del af økosamfundenes vision, der handler om fællesskab. Teoretisk trækker jeg her på den omfattende litteratur om social kapital og analyserer økosamfundenes sociale kapital internt, eksternt og i forhold til det umiddelbare lokalsamfund. I kapitel 9 samler jeg op på analysekapitlerne og diskuterer analysernes konklusioner og perspektiver. 30
Kapitel 2 Metodologiske overvejelser Dette kapitel redegør for, hvordan jeg er kommet frem til de empiriske analyser, der udgør resten af afhandlingen: Hvordan har jeg fundet frem til det materiale, som er analysernes genstand, hvilke valg og fravalg har jeg gjort i den forbindelse, og hvilke konsekvenser har det for analysernes gyldighed? Praktisk genstandskonstruktion: analysens første skridt Det er en ofte gentaget sandhed, at forskningsprocessen begynder allerede i definitionen af den genstand, man vil undersøge (se f.eks. Bourdieu 1990; Amit- Talai 2000; Silva og Edwards 2006). I det følgende beskriver jeg temmelig detaljeret, hvordan jeg i praksis har afgrænset min undersøgelsesgenstand. Jeg skriver med vilje ”i praksis”, da det har været en temmelig praktisk og operationel proces. Økosamfund – en lodden kategori Økosamfund er, som det forhåbentlig er fremgået af indledningen, ikke en skarpt defineret kategori, hverken i litteraturen eller blandt beboerne i økosamfundene selv. Jeg valgte tidligt at afgrænse mig til de fællesskaber, som er medlemmer af LØS (Landsforeningen for Økosamfund), ud fra den tanke, at medlemsfællesskaberne – i hvert fald i teorien – måtte have et minimum af idémæssigt fællesgods, en fælles kerne, der gør, at de alle identificerer sig som økosamfund. Som allerede nævnt er det imidlertid ikke helt så enkelt, da det medlemskab, som gør, at jeg har medtaget et fællesskab i undersøgelsen, kan være resultatet af, at nogle få på et tidspunkt har foreslået, at man skulle melde sig ind i LØS, og det så er blevet vedtaget eller i det mindste ikke nedstemt. Dette kan dække over alt fra nær identifikation med LØS’ ideologi, typisk i fællesskaber hvor nogle medlemmer er aktive i organisationen, til en vag sympati og følelse af slægtskab. Nogle informanter protesterer i spørgeskemaet mod betegnelsen ”økosamfund”, og de fleste steder kalder sig faktisk ikke økosamfund (kun ét sted hedder officielt noget med Økosamfund – se tabel 1). Alligevel har jeg, som nævnt i indledningen, fastholdt LØS-medlemskabet som kriterium, da 31
Page 1 and 2: Hverdagslivets kritik: Økosamfund
Page 3 and 4: 3 We’re building a home on the si
Page 5 and 6: ph.d.-miljø, og som ved sit eksemp
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLE
Page 9 and 10: MØDER OG ATTER MØDER ............
Page 11 and 12: Kapitel 1 Indledning ”Vores drøm
Page 13 and 14: ligger fordelt i Danmark, de fleste
Page 15 and 16: flere generationer under samme tag.
Page 17 and 18: vidt man mest fordelagtigt kan se h
Page 19 and 20: være kortlivede, en kontinuert tra
Page 21 and 22: for rækkevidde. Hvis man ser Utopi
Page 23 and 24: ninger, der står klar med svar på
Page 25 and 26: været fra Trinidad, via sit street
Page 27 and 28: er det et eksempel på en sammenfil
Page 29: pe mig med at forstå og belyse for
Page 33 and 34: Tabel 1: Medlemsfællesskaber i LØ
Page 35 and 36: Den empiriske proces I det følgend
Page 37 and 38: Tabel 3: Empirisk materiale Kilde M
Page 39 and 40: gruppens egne medlemmer gjorde. Det
Page 41 and 42: estemt tidspunkt, f.eks. ”varmefo
Page 43 and 44: view- eller spørgeskemaspørgsmål
Page 45 and 46: Baggrundsspørgsmålene valgte jeg
Page 47 and 48: gorier. Spørgsmål om stilling og
Page 49 and 50: Jeg vurderede, at jeg havde to muli
Page 51 and 52: sammen, men igen mener jeg, at det
Page 53 and 54: dre fokus på at høre om undersøg
Page 55 and 56: formål at få bedre data (Bekin 20
Page 57 and 58: Kapitel 3 Præsentation af feltet D
Page 59 and 60: Billede 2: Rækkehuse i Munksøgår
Page 61 and 62: Billede 4: Cobhus under opførelse
Page 63 and 64: Billede 6: Pilerensningsanlæg i Fr
Page 65 and 66: Tabel 5: Oversigt over de undersøg
Page 67 and 68: hænger derfor formentlig sammen me
Page 69 and 70: Tabel 6: Udvalgte socioøkonomiske
Page 71 and 72: Kapitel 4 Økosamfund som praktisk
Page 73 and 74: mer af LØS - ikke mener, de er ”
Page 75 and 76: Retfærdiggørelsessituationer Teor
Page 77 and 78: sammen med Eve Chiapello siden har
Page 79 and 80: vendt fortegn. Boltanski og Théven
Page 81 and 82:
Analysen forbliver på argumenterne
Page 83 and 84:
Et grønt regime? Hvorvidt de sener
Page 85 and 86:
humane aktører (Godard 2007). Hans
Page 87 and 88:
økologiske eller bæredygtige ud s
Page 89 and 90:
de forskellige fællesskaber nogle
Page 91 and 92:
”Man vil beskytte den vilde natur
Page 93 and 94:
af centrale ledningsnet. Flere af
Page 95 and 96:
Infrastrukturens transportnet bygge
Page 97 and 98:
etableringen af et kompromis mellem
Page 99 and 100:
te regimer. Alligevel mener jeg ikk
Page 101 and 102:
lot uden nogle af de mangler, de se
Page 103 and 104:
Kapitel 5 Intern kritik - til møde
Page 105 and 106:
ne (ejer)boliger på en tom storpar
Page 107 and 108:
Dette indebar formalisering af grup
Page 109 and 110:
passager fremhævet med mørkegrøn
Page 111 and 112:
Analysen Som nævnt i metodekapitle
Page 113 and 114:
planshuse kan i højere grad henfø
Page 115 and 116:
gøre, er at servere øl og kaffe (
Page 117 and 118:
Ønsket om et relativt stort hus be
Page 119 and 120:
længere optræder som et led i en
Page 121 and 122:
ne fjernvarmecentral; de kunne væl
Page 123 and 124:
cessen: hvordan gruppen skal nå fr
Page 125 and 126:
Lars stiller spørgsmålstegn ved D
Page 127 and 128:
Olga: Vi skal jo trods alt bo samme
Page 129 and 130:
David: Så det er individuel løsni
Page 131 and 132:
Birgit fremhæver igen, at alle lø
Page 133 and 134:
diskussionen. Det bliver etableret,
Page 135 and 136:
Kapitel 6 Uden møder - intet fæll
Page 137 and 138:
Den anden halvdel holder møder hve
Page 139 and 140:
”Altså indimellem, så har det j
Page 141 and 142:
demokrati, møderne som integrativt
Page 143 and 144:
det være svært for to voksne menn
Page 145 and 146:
Alle, som har deltaget i møder og
Page 147 and 148:
gave som f.eks. at bygge en katedra
Page 149 and 150:
Regelstyringen (som at dagsordenen
Page 151 and 152:
At møderne også har som konsekven
Page 153 and 154:
der sig til selve diskussionen og f
Page 155 and 156:
Vignet: Forventninger om familieliv
Page 157 and 158:
det tager, også fordi vi har den d
Page 159 and 160:
en skrigende unge. Så er det jo me
Page 161 and 162:
netop var i gang med at få små b
Page 163 and 164:
N: Vi har også kikket på et hus,
Page 165 and 166:
derude. Mange husdyr: Der er høns
Page 167 and 168:
mod at kunne komme ud og hente øko
Page 169 and 170:
Kapitel 7: Det gode familieliv i ø
Page 171 and 172:
det, at økosamfundet er et godt st
Page 173 and 174:
ligning med f.eks. udsagn som dette
Page 175 and 176:
frelst eller hellig, hvilket af de
Page 177 and 178:
deres børn kan finde kammerater. H
Page 179 and 180:
Fællesskabet kan give de voksne fr
Page 181 and 182:
Vinket. Men det er sådan en smuk l
Page 183 and 184:
Også andre familier end dem, der v
Page 185 and 186:
(Skardhamer 2008; Christensen & Kri
Page 187 and 188:
lesskabsbevægelsens barndom var ke
Page 189 and 190:
mest uenig; men det er så et af de
Page 191 and 192:
e timers lønarbejde om dagen, som
Page 193 and 194:
Kapitel 8: Social kapital i økosam
Page 195 and 196:
spontant som en sideeffekt af andre
Page 197 and 198:
− Praktisk naboskab − Spontan s
Page 199 and 200:
Stordriftsfordele Det tætte lokale
Page 201 and 202:
”At der altid er nogle der vil ly
Page 203 and 204:
”At være omgivet af mennesker me
Page 205 and 206:
Uddannelsesforsker Tom Schuller sig
Page 207 and 208:
mindst en gang om ugen. Og kun 2 f
Page 209 and 210:
Mange forfattere ser de to i et tyd
Page 211 and 212:
ner til økosamfundets umiddelbare
Page 213 and 214:
ikke. Jeg synes, det er fedt at hav
Page 215 and 216:
Analyseenheden er vigtig at overvej
Page 217 and 218:
spørgeskemaet. Derfor har jeg valg
Page 219 and 220:
leringer, der ikke leder respondent
Page 221 and 222:
100 80 60 40 20 0 Boligområder Øk
Page 223 and 224:
Tabel 18: Sammenhæng mellem fælle
Page 225 and 226:
cial kapital, som jeg for nemheds s
Page 227 and 228:
mod 2 % af danskerne som helhed og
Page 229 and 230:
økosamfund, hvor niveauet af forme
Page 231 and 232:
Tabel 26: Uformel social kapital: i
Page 233 and 234:
snarere vende den anden vej, idet d
Page 235 and 236:
Kontakter i nærområdet - lokal so
Page 237 and 238:
andre i økosamfundet, dels beboern
Page 239 and 240:
forventes, at børnefamilier er en
Page 241 and 242:
Derimod er der lidt overraskende in
Page 243 and 244:
ten omvendt: jo flere kontakter, ma
Page 245 and 246:
Figur 16: Økosamfundene som øer a
Page 247 and 248:
Kapitel 9 Konklusion: Kritik fra hv
Page 249 and 250:
internt og i forhold til uformelle
Page 251 and 252:
lige børn ikke tager skade af at v
Page 253 and 254:
mangfoldigheden blev lidt større.
Page 255 and 256:
til en forståelse, ikke kun af, hv
Page 257 and 258:
and combined in various ways in the
Page 259 and 260:
Dansk resumé Denne afhandling hand
Page 261 and 262:
utilsigtede og måske problematiske
Page 263 and 264:
Bates, A. 1988: “Technological In
Page 265 and 266:
Christensen, T.H., Godskesen, M., G
Page 267 and 268:
Gram-Hanssen, K., Oldrup, H.H., & O
Page 269 and 270:
Kjær, S.H. 2006: ”Det mørke kon
Page 271 and 272:
Moylan, T. 1986: Demand the impossi
Page 273 and 274:
Schwartzman, Helen B. 1989: The Mee
Page 275 and 276:
Wulf-Andersen, T. 2000: Om at ”lu
Page 277:
Figurfortegnelse Figur 1: Økosamfu
show all

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?