Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

jævnaldrende der, og så kan de alle sammen lege sammen udenfor på en legeplads.
Altså, det er ikke store veje og netop det der lidt mere.
Niels: Altså, det ville være helt vildt lækkert, hvis det var at altså, at børnene
nærmest var flydende imellem. Altså, at de bare går ind og ud hos hinanden, ja.
Minna: Løber ind og ud hos hinanden. ’Jeg spiser lige hos…’”
Lars bor allerede i økosamfundet og udtaler sig således på baggrund af sine
iagttagelser, når han beskriver sine forventninger til det familie- og børneliv,
der skal udfolde sig, når hans kæreste og hendes børn flytter derud:
”Men når de unger de kommer herud, altså, det er jo en kæmpe legeplads for dem.
Altså, når de først kommer herud, og de tre små, vi ser dem aldrig. De er rundt
omkring, altså, med garanti. Det bliver en kamp hver aften at få dem halet i land.
”Hvor er børnene henne nu?” Der er nogen børn, der holder sig til, hvor de bor
henne, og også mange børn, som i den grad er udfarende herude. Altså, det er en
fantastisk legeplads. Jamen, det er virkeligt godt. Og det var meget påfaldende for
mig, da jeg flyttede herud, altså børnene kendte ikke hinanden, og de flytter i flere
aldersgrupper, men de var enormt gode herude til at være gode for hinanden her
og være noget for hinanden både på kryds eller på tværs af alderen. Og det er en
stor familie, børnene herude. De har da også nogle venner udefra, men altså de er
gode til at lege sammen med dem, de er. Og jeg vil sige, at mobning er næsten et
ukendt begreb i økosamfundet, børnene indbyrdes der. Det er rigtigt, rigtigt rart.
Det er i hvert fald aldrig noget, som jeg har oplevet bliver talt om, i forbindelse
med mobning herude, og jeg tror faktisk slet ikke, det er eksisterende her.”
(Lars) 66
Det liv, forældrene beskriver, er et socialt liv bygget på spontanitet og nærhed.
Børnene kan løbe ud og ind hos hinanden og lege på kryds og tværs, som en
stor familie. Når dette kan lade sig gøre i Økosamfundet er det dels, fordi der
bor mange børn tæt på, både i det eksisterende økosamfund og i bogruppen, og
så fordi området er bilfrit, så børnene kan løbe omkring, uden at være bange for
at blive kørt over.
”Ved at bo helt ude på en mark på en bondegård, så er jeg også godt klar over, at
så er man nødt til som forælder at være indstillet på at gøre noget fordi det sociale
liv for et barn, det er meget vigtigere end en masse andre ting. Altså end lige præcis
det faglige eller et eller andet i skolen. Det sociale, det er totalt det primære.
(…) Og jeg vil faktisk hellere have et barn, som er knap så dygtigt, men som fungerer
godt og har en masse, fordi jeg tror, det giver et bedre liv. Hvis det skal være
jagten på det gode liv, så er det helt klart det sociale, der må være i højsædet.
(…) Hvis vi har den til efteråret, så har vi også en chance for at nå at bygge det
inden næste sommer, og det er jo så det, der er det vigtigste for os. Vores datter,
hun skal bare ikke starte i skole herude og så skulle rykke. Altså, det skal hun bare
ikke. Så dropper vi ud af det. Så skal vi noget andet. Fordi det skal hun ikke.
Overhovedet! Det vil jeg ikke byde hende overhovedet.” (Tine)
Tine og hendes mand har egentlig selv en drøm om at bo langt ude på landet på
en bondegård, men prioriterer at bo et sted, hvor der er en god skole, og hvor
66 Det er ikke sikkert, at Lars har ret i, at der ikke findes mobning i økosamfundet, men i hans forestilling
om det findes det ikke.
176