Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

te regimer. Alligevel mener jeg ikke, teksterne så at sige går restløst op i dem.
Økosamfundenes udformning af den inspirationelle kritik er således ganske vist
inspireret af New Age, men i høj grad af en specifik udgave af New Age, som
opererer med størrelser som den guddommelige natur og den hellige jord, undertiden
personificeret som Gaia, og som lægger vægt på naturens og årstidernes
rytmer. Ligeledes er permakulturen udtryk for en helt specifik udformning
af en industriel værdiorden, som ikke blot ser naturen som ressource og begrænsning,
men som tager naturen som model og som målestok, idet succeskriteriet
for et permakulturelt design er, at der skabes rent vand, ren luft, energi og
muldjord, samtidig med at systemet opfylder de menneskelige behov for mad,
husly, energi osv. Det originale i det økologiske regime er måske, som Latour
er inde på, i mindre grad etableringen af nye, håndfaste test eller endegyldige
grænser for, hvor meget mennesket må manipulere med sine omgivelser, og i
højere grad en introduktion af muligheden for en diskussion af, hvorvidt og
hvordan man i konkrete tilfælde bør tage hensyn til størrelser som træer, dyr,
vandløb og andre ikke-menneskelige aktører.
Interessant i denne sammenhæng er det, at man forskellige steder i teksterne
kan finde eksempler på det, som Latour og Thévenot vil kalde en udvidelse af
fællesskabet til også at omfatte f.eks. dyr, planter, landskaber og jorden selv,
som når der tales om ”omsorg for jorden”, og kvaliteten ved et liv i kontakt med
dyr. Følgende citat fra en hjemmeside er et eksempel på dette:
”Omsorg for jorden handler om, at vi som mennesker må indse, at vi kun er en art
i det store netværk af arter, der lever på jordens overflade. Når vi ændrer naturlige
systemer for at møde vores egne behov, ser vi alt for ofte et tab i diversitet, stabilitet
og sundhed i systemet. Opbygningen af permakultursystemer er her en fordel,
fordi de som nævnt efterligner naturlige systemer, men også fordi de gør det muligt
for os som mennesker, at dække vores behov på et mindre areal end vi gør i
dag, og dermed lade mere stå tilbage til uberørt natur.”(www.selvforsyning.dk)
Hvis man ser det økologiske regime på denne måde, bliver det også mere forståeligt,
at det, jeg har valgt at kalde den nye hjemlighed, står så stærkt i økosamfundene.
Ifølge Boltanski er den hjemlige værdiorden således en, der kun
overlever som forsvindende rudimenter i nutidens samfund (Boltanski 2002).
Her ser jeg en anderledes udvikling, idet jeg som nævnt mener at kunne spore
en ny og styrket fremhævelse af hjemligheden, men ikke i den patriarkalske/hierarkiske
variant, som Boltanski og Thévenot tager udgangspunkt i. Økosamfundenes
version af hjemlighed understreges elementet af valg og den en-
99