Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

mod at kunne komme ud og hente økologiske grøntsager. Det tror jeg godt, vi
kunne lave derude.
Lars og Karen
Lars og Karen er i 40’erne. Karen har fire børn på 5, 9, 12 og 17 år. Kun Lars
deltager i interviewet.
L: Altså det har været sådan en sjov proces. Min situation er speciel, fordi jeg
snakker vi, men det har sådan været mig, der har kørt det lidt indtil videre, fordi
vi, det er så mig og min kæreste og hendes fire unger. En stor familie. Og vi har
været i sådan lidt i en proces, hvor min kæreste og jeg meget gerne vil flytte
herud eller altså – jeg skal blive boende herude, og jeg vil gerne have min kæreste
herud. Og hun vil bare gerne bo sammen med mig. Og hun siger, at det kunne
være i Lemvig for hendes skyld, altså. Bare vi er sammen. Hun har måske
ikke lige drømt om, at det skulle være økosamfund, men hun falder ikke helt
ved siden af her, i forhold til hvem der bor herude. Men altså jeg er meget gift
til økosamfundet. Må jeg indrømme. Altså jeg kommer ikke herfra. Det er det
ottende år, jeg bor herude nu. Så jeg har boet i en skurvogn, og så flyttede jeg i
nogle af lejeboligerne her for 3 år siden. Der har jeg været med helt oppe i starten
i den bogruppe. Så jeg har så boet her. Og den der sociale dimension i økosamfundet
er for mig utroligt unik, så jeg bor herude, og jeg har meget, meget
svært ved at forestille mig at bo andre steder i dag. Jeg har så også mit arbejde
herude, men jeg er ved at begynde at starte og prøver en ny levevej, og den
kunne sådan set være hvor som helst. Den behøves ikke at være her i økosamfundet,
så på den måde er jeg nok mindre gift til stedet, end jeg tidligere har været.
Hvis jeg ikke skulle bo i økosamfundet, hvor skulle jeg så bo henne? Jamen
så skal jeg i hvert fald bo tættere på byen, hvor der sådan rent socialt og kulturelt
sker nogle ting, eller også så skal jeg flytte længere ud på landet, fordi så er
det der at have naturstørrelsen, som vi har her, som trækker ved at flytte længere
ud på landet. Men jeg kan bare mærke på mig selv, at jeg ville føle mig så
isoleret. Der kan jeg mærke, at jeg bliver noget mere socialiseret, eller hvad
fanden man skal kalde det, af at komme herud. Altså man kan selvfølgelig også
godt vælge at isolere sig selv herude. Det er da der også nogle, der gør. Men
stedet provokerer en til ikke at være ligeglad. Og det er en fantastisk læreplads i
at lære at omgås folk at bo herude.
167