Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

”At være omgivet af mennesker med samme holdning til livet.”
”At bo sammen med andre mennesker der har samme livsindstillinger, som man
selv har.”
”At været omgivet at mennesker med lignende ideer om sundhed, børn, høst, miljøet.”
(citater fra åbne spørgsmål)
Hvis man er dybt optaget af økologi og miljøproblemer, har man indtil for ganske
nylig tilhørt et mindretal i det danske samfund og har muligvis oplevet at
blive betragtet som ”frelst” eller bare lidt mærkelig. Det samme kan tænkes at
gøre sig gældende for personer, der er stærkt engageret i bestemte religiøse eller
åndelige bestræbelser. Man kan formentlig let komme til at føle sig ensom og
savne andre, der deler ens interesser. Initiativtageren til Hallingelille fremhæver
netop denne oplevelse som en stærk motivation til at gøre noget ved drømmen
om et fællesskab:
”Derudover havde jeg igennem mange år interesseret mig levende for hele den alternative
verden – og det har fyldt en stor del af mit liv, og jeg har da også altid
fundet en enkelt i den landsby jeg boede i, som jeg kunne tale med og blive inspireret
af omkring de for mig store spørgsmål i livet. (…) I samme periode kom min
mor på plejehjem – hun var meget kristen og kom på et plejehjem, der havde
samme indgangsvinkel til livet som hun selv havde. Jeg så hvor hun blomstrede
op ved at være sammen med andre mennesker, der kunne inspirere hende. Jeg
funderede over min egen afslutning på livet og forestillede mig, hvordan det ville
være at blive indlogeret på et plejehjem uden ”åndsfæller” – uden fokus på kost
eller livskvalitet – det var ikke noget der så særlig lovende ud i mine øjne.”
(http://hallingelille.dk/www/historie.html)
Det at blive genkendt og anerkendt af ligesindede kan således være af stor betydning
for økosamfundsbeboerne. Opfattelsen af at passe ind og høre til, at naboerne
har samme indstilling til vigtige spørgsmål, virker formentlig også
fremmende på lysten til at engagere sig lokalt og lære de andre bedre at kende
(jf Gullestad 1985). Det er næppe heller tilfældigt, at netop det ”at bo blandt andre
med samme holdninger til vigtige samfundsspørgsmål” betragtes som ”vigtigt”
eller ”meget vigtigt” af over 90 % af økosamfundsbeboerne, jf. figur 4.
Social kapital som kollektivt gode i lokalsamfund
Økosamfundene ønsker således, af disse grunde og måske flere endnu, at opbygge
naboskabsbaseret social kapital. Denne interesse for de nære geografiske
relationer har de til fælles med en bredere skare af forskere og praktikere, der
siden 1970’erne har forsøgt at revitalisere det lokale som forståelsesramme om
individets liv (jf. Bell og Newby 1971; Gullestad 1985; Abrams 1986; Sampson
1988; Lochner et al. 2003; Raahauge 2007; Andersen og Løve 2007). Dette sker
efter en årrække, hvor det lokale er blevet nedtonet til fordel for relationer, der
203