Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

andre former for kapital, som så, afhængigt af relationen, bliver mere eller mindre
tilgængelige for det individuelle netværksmedlem.
Individet plejer sin sociale kapital ved hjælp af sociabilitet, dvs. ved aktivt at
holde forbindelser ved lige med medlemmerne af sit netværk. Social kapital er
for Bourdieu:
“de aggregerede, virkelige eller potentielle, ressorcer knyttet til besiddelsen af et
varigt netværk af mere eller mindre institutionaliserede gensidige bekendtskabs-
eller anerkendelsesrelationer.” (Bourdieu 1985; her cit. fra Portes 1998:3)
Bourdieu lægger således vægt på det strukturelle aspekt af social kapital, nemlig
netværk, som vedligeholdes ved hjælp af sociabilitet, og de ressourcer, netværksdeltagerne
enkeltvis besidder (Allatt 1993; Edwards et al. 2003).
For Robert Putnam er social kapital ikke noget, det enkelte individ kan besidde,
men en egenskab ved en kollektivitet – et lokalområde, en forening, en
etnisk gruppe eller en nation.
“… ‘social kapital’ henviser til træk ved social organisation såsom netværk, normer
og tillid, som letter koordinering og samabrejde til fælles gavn.” (Putnam
1993: 2).
Putnams definition af social kapital som netværk, normer og tillid rummer en
kognitiv dimension (normer og tillid) såvel som en strukturel dimension (netværk).
Hans argument er, kort fortalt, at når mennesker mødes og lærer hinanden
at kende i forskellige sammenhænge, opbygger de i fællesskab en beholdning
af social kapital. Mennesker, der kender hinanden, stoler også på hinanden
og hjælpes ad med at holde deres fælles normer i hævd.
Putnam har også et mere entydigt positivt syn på social kapital end Bourdieu,
for hvem alle ressourcer kan bruges for det gode eller det onde. For Putnam
er social kapital et offentligt gode i lighed med ren luft eller vand, som
kommer alle til gode, ikke kun dem, der er med til at opbygge det. F.eks. fremfører
Putnam, at et lokalområde med høj social kapital vil være mere fredeligt
og have en lavere kriminalitetsfrekvens, hvilket kommer alle beboere til gode,
også dem, der holder sig for sig selv.
I Bourdieus analyse er det primært individet, der drager fordel af at besidde
social kapital, idet flere ressourcer bliver tilgængelige via netværket, end individet
på egen hånd råder over. For Putnam er social kapital både et privat og et
offentligt gode. For individet såvel som gruppen giver social kapital større gennemslagskraft,
fordi den muliggør kollektiv handel og fremmer spredningen af
information, og øget fornemmelse af sikkerhed og tryghed, fordi den fremmer
håndhævelsen af fællesnormer. Social kapital kan opbygges bevidst eller opstå
194