Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

sit eget formål (Infield 1955). Dertil kommer ofte, men ikke altid, andre formål
af religiøs eller politisk art.
Valget af perspektiv er ikke ligegyldigt, idet dette valg peger undersøgelsen i
en bestemt retning og dermed henleder ens opmærksomhed på bestemte ting og
bort fra andre. Således har det også konsekvenser for studiet af økosamfund, at
de som regel er blevet studeret som intentionelle fællesskaber. Det betyder, at
man i overvejende grad har fokuseret på det, man kan kalde økosamfundenes
kritiske eller utopiske aspekt og i mindre grad på det, jeg vil kalde hverdagslivsaspektet.
I resten af denne indledning vil jeg gøre rede for disse to dimensioner
og udstikke de linjer, der tegner afhandlingens efterfølgende dele.
Intentionelle fællesskaber i samfundsvidenskaben
Den videnskabelige litteratur om intentionelle fællesskaber rummer en del definitioner,
som imidlertid ikke altid dækker over helt det samme, idet forfatterne
afgrænser deres genstand forskelligt (se f.eks. Kanter 1972; Zablocki 1980; Fogarty
1980; Berry 1992; Schehr 1997; Shorthose 2000; Sargisson & Sargent
2004). Kendte typer af intentionelle fællesskaber er f.eks. kollektiver (communes),
bofællesskaber (cohousing), kibbutzer og økosamfund (ecovillages) 1 . En
definition, der kan bruges uafhængigt af historisk periode og geografisk lokalitet,
vil nødvendigvis blive så generel, at den grænser til det intetsigende. Det vil
altid være nødvendigt at læse forskningen med et blik for dels det kontekstspecifikke,
dels det, der går på tværs.
De newzealandske sociologer Lucy Sargisson og Lyman Sargent opererer
med følgende definition på intentionelle fællesskaber:
”… en gruppe på fem eller flere voksne og deres børn, hvis de har nogen, som
kommer fra mere end én kernefamilie, og som har valgt at leve sammen for at
fremme deres fælles værdier eller for at tjene et andet gensidigt anerkendt formål.”
(Sargisson & Sargent 2004:5) 2
Denne definition er meget bred, men etablerer dog et skel mellem intentionelle
fællesskaber på den ene side og andre grupper med fælles bopæl på den anden
side. Således er en kernefamilie med to forældre og deres (fælles eller sammenbragte)
børn ikke omfattet af definitionen; ej heller den udvidede familie med
1 I gængs dansk sprogbrug er betegnelsen kollektiver forbeholdt fællesskaber med fælles økonomi, mens
beboerne i bofællesskaber typisk betaler et fast beløb til fælles udgifter og derudover ikke har fælles
økonomi (se f.eks. Nudansk Ordbog).
2 Dette og alle følgende citater fra fremmedsproget litteratur er oversat til dansk af mig. Undtagelsen
herfra er, hvis jeg har fundet det umuligt at oversætte et citat uden at tabe væsentlige betydningsnuancer.
14