Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

om natten. Der er meget arbejde med at holde fyret i gang, og nede hos os havde
vi problemer med at finde nogen der ville ind i fyrgruppen.
Lars: Det er fem ud af 400 voksne.
David: Det er 2 ud af 120 voksne.
Birgit: Hvis man har sit eget fyr, skal man også vedligeholde det, men så er det jo
ens eget, vi er jo de mennesker vi er.
Claus: Men det er jo bare nogle forhold, man skal gøre op, på et tidspunkt går turen
videre til dem, der har lyst.”
Der er ikke enighed om, hvad der er den mest bekvemme løsning: at slutte sig
til Energicentralen – så slipper man for at hugge brænde, men skal til gengæld
være til rådighed for vagter af og til; eller at have det individuelle fyr, som man
selv skal passe. Flere og flere aspekter aktiveres og gøres relevante som test; situationen
bliver stadig mere kritisk.
David indfører endnu et argument for at lave individuelle løsninger, nemlig
dels, at det er sjovt, og dels, at man lærer noget, og at man får et forhold til sit
energiforbrug (inspirationel værdiorden):
”David: Jeg vil godt prøve sådan noget passiv solvarme, måske biogas, måske
stoker, jeg vil gerne eksperimentere med min energi, en mulighed for at lave en
individuel varmekilde, frem for bare at slutte mig til en system, så synes jeg ikke
man lærer noget, når man bare har en hane ude i bryggerset. Det synes jeg vil være
sjovt. (…)
Lars: Finde en eller anden model for, hvordan hver bolig skal dokumentere, hvordan
laver vi en opstilling, og hvilke parametre skal man regne med, minimumskrav
for hver bolig, hvis du ikke opfylder de her rammer, er det en måde at starte
på?
David: Vi skal måske sige, vi vil ikke acceptere sodende fyr, vi vil ikke acceptere
løsninger som generer naboen. De løsninger vi kommer frem med skal måske
godkendes af bogruppen, ”okay, du vil lave den individuelle model kan du bevise
eller sandsynliggøre at din løsning ikke generer dine naboer og at det lever op til
de miljømæssige krav?”, og så synes jeg, at folk skal have lov at jonglere.”
David lægger sig her på linje med synspunktet, at de individuelle anlæg skal
kunne retfærdiggøre sig inden for den økoindustrielle værdiorden.
”Frederik: Det er enormt svært det med pillefyr, det kommer an på om, det er et
eller to eller tre, det kan man faktisk ikke tage stilling til.
Birgit: Men hvad har I brug for i jeres hus?
Frederik: [siger ikke noget, men ser vildrådig ud]
(latter)
Lars: Rent socialt, hvordan kunne du tænke dig at bo i dit hus, stokerfyr, skal du
have det alene, hvem har du til nabo? Forhåbentlig kan vi indkredse inden sommerferien,
om der er to eller fem der vil på energiselskabet.
Claus: Jo flere, der ved, at de vil have varme udefra, kan vi se om der er basis for
nogen form for fælles løsning.
Birgit: Men det er da svært, det er pissesvært.
128