Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

denne gengivelse også få den talende til at virke meget ubehjælpsom; uanset at
vi alle taler nogenlunde ligesådan, virker det mere famlende, når det gengives
på skrift. Jeg har valgt en mellemløsning, idet jeg gengiver relativt lange citatsekvenser,
men redigerer dem, så øh-lyde, afbrudte sætninger osv. ikke er medtaget.
Tekstanalyse
Transskriberede interview og observationsoptagelser er selvfølgelig også tekster,
men når jeg her taler om tekstanalyse tænker jeg på tekster, som er produceret
af informanterne selv som tekster. Her har jeg hovedsageligt arbejdet med
to typer tekster, nemlig dels økosamfundenes egne tekster (hentet fra hjemmesider
og andet præsentationsmateriale), dels skriftlige besvarelser af de åbne
spørgsmål, som jeg har stillet i spørgeskemaet. Analysen af hjemmesiderne er
nærmere beskrevet i kapitel 4, og de åbne spørgsmål diskuterer jeg i afsnittet
Spørgeskemakonstruktion og test nedenfor.
Naturligt forekommende vs. dyrkede data
David Silverman opererer som nævnt med en skelnen mellem dyrkede og naturligt
forekommende data. Dvs. på den ene side materialer, der produceres,
fordi en forsker kommer og stiller spørgsmål (i interview, fokusgrupper eller
spørgeskemaer) og på den anden side tekster, billeder eller handlen, der produceres
af de mennesker, man vil studere, som led i deres egne forehavender og
ikke som respons på en forskers intervention. Silverman argumenterer for, at
hvor man i analysen af dyrkede data altid risikerer at være medproducerende i
højere grad, end man ønsker (f.eks. ved mere eller mindre bevidst at lede informanterne
til at bruge nogle kategorier, de ellers ikke ville have brugt), kan
man i analysen af naturligt forekommende data se, hvordan aktørerne selv producerer
og anvender kategorier til deres egne formål.
Der er naturligvis også ulemper ved udelukkende at anvende naturligt forekommende
data – især i tilfældet observationsstudier, der, som Silverman også
fremfører, tager lang tid at gennemføre. En anden pointe er, at man i observationsstudier
måske nok studerer interaktioner osv., som forekommer ”naturligt”,
men før de når til forskerens analyse, er de medieret op til flere gange gennem
feltnoter, optageudstyr, transskribering osv.
Det, som Silverman kalder dyrkede data kan man måske lige så godt kalde
eksperimentelle data for hermed at understrege, at svarene, man får på et inter-
42