15.07.2013 Views

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

leringer, der ikke leder respondenternes tanker hen på egne erfaringer, kan føre<br />

til en højere vurdering. I spørgsmålet om en nabo, som ikke er blevet set, er det<br />

i Rådgivende Sociologers skala specificeret, at det er en ældre enlig person, der<br />

ikke er blevet set. Dette kan tænkes at få flere til at sige, at de vil undersøge det,<br />

da personen må formodes at have mere brug for hjælp, end hvis det var en yngre<br />

eller samboende person. Dette kan måske føre til, at den sociale kapital vurderes<br />

højere. Samlet set lader det altså ikke til, at den ene skala konsekvent vil<br />

give en højere vurdering af den sociale kapital end den anden.<br />

Spørgsmålet om, hvem man vil bede om at opbevare sin nøgle, rummer både<br />

en tillidsdimension og en praktisk naboskabs-dimension. Der er ikke noget decideret<br />

tillidsspørgsmål i min skala, som svarer til dette. Derimod har jeg et<br />

spørgsmål i kategorien praktisk naboskab (låne sukker). Resten af spørgsmålene<br />

i økosamfundsskalaen er generelle perceptionsspørgsmål, som spørger til respondentens<br />

opfattelse af, om det i almindelighed er let eller svært at komme i<br />

kontakt, om der er generel åbenhed over for nye, generel god omgangstone, generel<br />

respekt og generel hjælpsomhed. De to sidste går igen i den oprindelige<br />

skala, som derudover rummer spørgsmål om at hilse og spørgsmål om at snakke<br />

om personlige ting. Det hypotetiske spørgsmål om naboen, der ikke har vist sig<br />

i et stykke tid, går igen i begge skalaer.<br />

Overordnet fordeling og sammenligning med referencegruppe<br />

Den interne sociale kapital i økosamfundene er høj. På en skala fra 0 til 14,<br />

hvor 14 betyder, at man har svaret det bedst tænkelige på alle spørgsmål, har<br />

12% eller 59 personer scoret max, og ingen har scoret 0. Der ses således en udpræget<br />

lofteffekt, dvs. at hvis man kunne have scoret højere, ville der formentlig<br />

have været nogen i økosamfundene, der havde gjort det. Skalaen diskriminerer<br />

altså ikke så godt i økosamfundene, sandsynligvis fordi den laveste sociale<br />

fællesnævner her ligger ganske højt. Skalaens midtpunkt er 7, men medianværdien<br />

er 11 og gennemsnittet er 10,6. Den interne sociale kapital i økosamfundene<br />

er således ikke overraskende høj. På figur 6 ses fordelingen af fællesskabernes<br />

gennemsnitlige score. Fællesskabernes gennemsnit ligger, som det ses, lidt<br />

over individernes gennemsnit 76 .<br />

76 Jeg har valgt så vidt muligt at gengive fællesskabernes score frem for individernes score ud fra antagelsen<br />

om, at individer, der bor i samme fællesskab, ikke er gensidigt uafhængige i deres besvarelser, og<br />

at det derfor er mere korrekt at se på fællesskaberne som dataindivider.<br />

219

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!