Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

At møderne også har som konsekvens, at gruppen bliver rystet sammen og begynder
at føle sig som gruppe, er deltagerne godt selv klar over. Det er et af de
aspekter, de selv nævner, når de bliver spurgt om, hvorvidt de lange møder
egentlig har ført til noget konstruktivt:
”Jo, man lærer jo de andre folk at kende på godt og ondt, og det er jo på en eller
anden måde ens kommende naboer, og der er noget godt i allerede at have et forhold
til dem, inden man ligesom flytter ind.” (Jørgen)
”Nå, men langt de fleste kunne vi godt forestille os at have som naboer. Og der er
også nogle af dem, vi egentlig kender rigtig godt. Fordi vi har været til så mange
møder med dem.” (Hans)
”Det er godt, at man har den her lange tid til at diskutere det, fordi det er tit, når
man sidder med nogle folk, hvor man måske egentlig er enige, men fordi man udtrykker
sig på så forskellige måder, så opstår der en konflikt. Men nu har vi lang
tid til at lære folk at kende, så der kan man også bremse op og sige: ”Jamen hvad
er det egentlig, han siger? Er det mig, der misforstår det, fordi jeg bare vil have
min vilje?” Men det er også en øvelse i at gå på kompromis og lære at bøje lidt af.
Det skal man kunne. Jeg kender enormt mange folk, som siger til mig, at de fatter
ikke, at jeg orker det her; de synes, at vi bruger ufattelig mange ressourcer på det.
Men det er, fordi det er så vigtigt. Det er enormt vigtigt. Det er for mig netop det
vigtigste. Jeg gider sgu ikke bo i nærheden af nogle mennesker, der går i små sko!
Det orker jeg ikke. Der har været en fyr, der bor nede i parcelhuskvartererne, der
bare synes, at det her sted, det skulle bare asfalteres, og ”Det lignede jo jeg ved
ikke hvad” og ”Kunne vi så se at få ryddet op og få styr på vores unger”. Forestil
dig, hvis det var sådan nogle mennesker, man skulle bo lige ved siden af. Så er der
altså lang tid, til man skal i graven, hvis man skal bo sammen med sådan en. Det
undgår vi jo nu.” (Vita)
Det lader altså til, at selv om gruppedeltagerne kan være frustrerede over, at
møderne er lange og omstændelige, ser de også nogle gevinster ved den måde,
møderne forløber på. Disse gevinster har først og fremmest med gruppens indbyrdes
sociale relationer at gøre: Deltagerne lærer hinanden at kende ved at sidde
til møder sammen og diskutere vedtægter, bæredygtighedsprincipper, grundfordeling
osv. De får set hinanden fra andet end den pæne side – når der opstår
konflikter – men har også mulighed for hver for sig at beslutte, om de fortsat
ønsker at deltage i gruppen. Møderne tillader således også deltagerne at udøve
en vis selektion – at finde ud af, om det her er ”noget for dem”. I næste afsnit
vil jeg komme nærmere ind på dette samt på et andet og måske mindre anerkendt
tema, nemlig den sociale selektion, der også finder sted til møderne.
Møderne som social selektion
Flere af deltagerne kommer selv ind på, at møderne både for dem selv og for
andre har fungeret som et forum, hvor man ikke bare kunne lære de andre bedre
151