Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

dre fokus på at høre om undersøgelsen. Et sted havde jeg en meget engageret
indpisker, idet min kontaktperson ikke alene tilbød at dele skemaer ud til de
fraværende, men også at samle dem ind igen. Der har altså været en person, der
gik rundt til hvert enkelt hus og mindede beboerne om at aflevere skemaerne.
Dette gav en meget fin svarprocent, men havde andre ulemper, især fordi respondenterne
ikke kunne være sikre på, at indpiskeren ikke så deres svar, hvilket
enkelte da også kommenterede.
Opsamlende kan jeg ikke udelukke, at den valgte indsamlingsstrategi kan
have resulteret i bias, idet de fællesskaber, hvor få møder op, og indpiskeren ikke
er effektiv, vil have en lavere svarprocent. Og disse faktorer er desværre
næppe uafhængige af de ting, jeg gerne vil undersøge, såsom social kapital. På
den anden side ville en postal indsamling måske nok have resulteret i en mindre
bias, men man kan frygte, at det ville være fordi svarprocenten i alle fællesskaber
så ville have været lige lav.
En yderligere fordel ved denne indsamlingsstrategi har været den ”bifangst”
af kvalitative data, jeg har opnået i form af feltnoter fra de møder, jeg har deltaget
i. Endelig mener jeg også, at det at anvende en strategi, som sætter én i
stand til at indgå i en dialog med sine respondenter, har en værdi, som går ud
over det ønskelige i at opnå en højere svarprocent. Dette vil jeg komme nærmere
ind på i forbindelse med de etiske overvejelser nedenfor, men først vil jeg
knytte en kort bemærkning til brugen af forskellige metoder.
Metodekombination
Begrebet mixed methods har i de senere år vundet frem som betegnelse for
forskningsstrategier, der ikke holder sig snævert til enten kvalitative eller kvantitative
metoder (se f.eks. Creswell 1994; Abusabha og Woelfel 2003; Johnson
og Onwuegbuzie 2004; Brannen 2005; Tashakkori og Creswell 2007). Mange
af de nævnte forfattere opfatter kvalitative og kvantitative analyser som hørende
til forskellige paradigmer og opstiller formaliserede modeller for kombinationen
af de to; således f.eks. Johnson et al., der klassificerer forskningsdesign efter,
om de vægter de to lige højt eller den ene frem for den anden, samt hvorvidt
de to optræder parallelt eller sekventielt (Johnson & Onwuegbuzie 2004; se også
Creswell 1994, som opererer med en lignende typologi). Ser jeg på mit eget
projekt i lyset af disse typologier, finder jeg det imidlertid svært at få det til at
passe ind i disse skarpe opdelinger. Det hænger nok sammen med, at jeg ikke er
53