Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

gøre, er at servere øl og kaffe (familiaritet); og forenkling af byggeprocessen,
som når Hans i det tidligere gengivne citat henviser til, at byggeprocessen bliver
lettere, når der bruges gasbeton (planlægning).
Hvad der ikke bliver talt om – store eller små huse
Et område, hvor de fraværende retfærdiggørelser bliver særligt påfaldende, er
størrelsen på husene. Da jeg i juni 2005 interviewede gruppens medlemmer
hver for sig, nævnte flere, at da én familie havde trukket sig ud, var de blevet
enige om ikke at søge efter en ny 12. familie, men at gennemføre projektet med
de 11 tilbageværende, fordi de huse, de ville bygge, faktisk var så store, at der
dårligt kunne blive plads til 12 familier på parcellen. Dette fik mig til at gå tilbage
og se efter, hvordan gruppen egentlig taler om størrelsen på deres huse.
Det fremgår af diskussionen, at den samlede bebyggelsesprocent for tæt-lavt
boligbyggeri som dette ikke må overskride 35 % af grundens areal (dvs. 1.750
m 2 , da storparcellen er på 5.000 m 2 ). Fordelt på 12 familier betyder det, at gennemsnitsstørrelsen
på husene skulle være 145 m 2 , og hvis gruppen også ønskede
et fælleshus, skulle der også afsættes plads til dette. Dels var der altså et ydre
krav vedrørende størrelsen, som husene skulle leve op til – for hvert hus, der
var større end de 145 m 2 skulle et andet være mindre. Dels – og nok så interessant
– er boligstørrelse også et særdeles relevant tema, når man taler miljømæssig
bæredygtighed.
I USA taler man om mansionization som betegnelsen for en tendens, der siden
50’erne har fordoblet den gennemsnitlige størrelse på nybyggede enfamiliehuse
trods en samtidig reduktion i den gennemsnitlige familiestørrelse (se
f.eks. Nasar et al. 2007; Wilson og Boehland 2005) med en række miljøproblemer
til følge:
”Jo større husene bliver, desto flere ressourcer går der til at bygge dem, desto mere
jord bliver optaget, desto mere regn løber af de uigennemtrængelige overflader
og belaster kloakkerne, byggeomkostningerne stiger, og energiforbruget går op.
(…) et lille hus, der bygges efter moderate energistandarder bruger betydeligt
mindre energi til opvarmning og afkøling end et stort hus, der bygges efter meget
høje energistandarder” (Wilson & Boehland 2005:1).
En tilsvarende tendens gør sig gældende i Danmark, hvor Christensen et al. peger
på, at væksten i det gennemsnitlige antal boligkvadratmeter pr. person i perioden
1986-2006 næsten har ophævet den positive effekt af periodens energibesparende
tiltag i form af oplysningskampagner, grønne afgifter mv. (Christensen
et al. 2007). Det ligger således også i økosamfunds- og bofællesskabs-
115