Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

formål at få bedre data (Bekin 2005). Jeg er principielt enig med hende heri og
har da heller ikke bevidst forfulgt denne strategi, men for det første ville det
være meget svært for forsker og informanter at undgå i en eller anden grad at
blive bekendt med hinanden over en længere periodes feltarbejde. For det andet
mener jeg, at denne menneskeliggørelse virker begge veje, dvs. at det også forpligter
mig yderligere over for gruppen, at jeg ikke blot har et instrumentelt forhold
til dem, men også har mødtes med dem som person til person. Jeg er her
meget enig med antropologen Anne Knudsen, som skriver følgende om de
overvejelser, man kan gøre sig, når ens informanter og ens venner undertiden er
de samme:
”Jeg synes, man skylder sine kilder kun at skrive noget, man også er parat til at
sige op i deres åbne ansigt. Det betyder ikke, at man skal skrive, hvad de selv ville
have skrevet, eller hvad de umiddelbart vil genkende eller synes om. Men det betyder,
at man må være parat til at argumentere for sine synspunkter. Man kan ikke
tillade sig at fratage dem stemmen ved ikke at ville gå ind i en diskussion.”
(Knudsen 1995: 25)
Dette aftegner også de retningslinjer, jeg har valgt at følge i forbindelse med en
vanskeligere problematik: at økosamfundet lukker én ind som en slags gæst i
tillid til, at det, der kommer ud af det, vil være noget godt, og måske endda i
den tro, at jeg og min afhandling vil blive en form for talerør for mine værter og
for økosamfundsbevægelsen. Uanset hvor meget sympati jeg måtte have for de
enkeltpersoner og økosamfund, jeg har mødt i forbindelse med projektet, kan
jeg imidlertid ikke love, at jeg fremstiller alting, sådan som de selv ville have
fremstillet det, eller at de vil være enige i mine analyser – der er nok næsten garanti
for, at forskerens og beboernes synspunkter i hvert fald på nogle punkter
vil være afvigende. Hvorvidt dette konstituterer et tillidsbrud, er ikke et trivielt
spørgsmål. Når jeg er nået frem til, at det er forsvarligt, skyldes det min overbevisning
om, at det altid kan være nyttigt at se sig selv med andre øjne, og jeg
mener, at de analyser, jeg er nået frem til, kan give økosamfundene stof til deres
videre udvikling. Dette selvfølgelig under forudsætning af, at det bliver gjort
med respekt, hvilket jeg har bestræbt mig på efter bedste evne, ligesom jeg som
nævnt har aftalt at gøre analyserne tilgængelige for økosamfundene og, hvis de
ønsker det, at stille op til en diskussion af mine konklusioner.
Billeder – kriterier for valg
I kapitel 3 gengiver jeg en række fotografier fra nogle af de økosamfund, jeg
har besøgt. De gengivne billeder stammer fra fællesskabernes hjemmesider og
55