Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

hvor de har en fast selvudviklingspraksis med sig. Han mener, at disse grupper vil
få en revolutionerende betydning for udviklingen af vores bevidsthed, således at
selvets kærlighed, omsorg og globale bevidsthed kan blive virkeliggjort i løbet af
de næste år og skabe nye samfund.” (Elm & Dilling-Hansen 2003: 412)
I begge citater fremgår det, at en samfundsforandring er afhængig af, at tilstrækkelig
mange individer udvikler sig gennem arbejdet med deres egen bevidstgørelse.
Idealet om det bevidste samfund rummer også en implicit og eksplicit kritik
af det eksisterende samfund, hvis dårligdomme som beskrevet i ovenstående citat
henføres til samfundets fragmentering og kompleksitet – træk ved det moderne
samfund, som almindeligvis antages at stamme fra industrialiseringen. De
citerede tekster kan således opfattes som en kritik fra den inspirationelle imod
den industrielle værdiorden. Den industrielle værdiorden optræder imidlertid
ikke kun som kritikkens genstand, men også som udgangspunkt for kritik, som
næste afsnit viser.
Det planlagte samfund – en industriel vision
”… vi har mulighed for at leve mere bæredygtigt, uden at det er uoverskueligt at
passe ind i en travl hverdag. (…) Vi går i varmt bad, spiser ketchup, drikker colaer
og øl, hænger i sofaen og ser video. Vi har såmænd også tømmermænd ind i mellem,
akkurat som alle andre. Forskellen er nok, at vi har bygget vores huse, så det
i dagligdagen bliver let og endog komfortabelt at leve mere miljøvenligt.” (Elm &
Dilling-Hansen 2003: 228)
Ovenstående citat er et eksempel på en anden måde, hvorpå det grønne indgår i
økosamfundsvisionen. Pointen er her, at man gennem planlægning og rationel
anvendelse af videnskabens frembringelser kan tilrettelægge samfundet, så det
er mere bæredygtigt, uden at man nødvendigvis behøver at tænke så meget over
det i dagligdagen.
Denne tankegang ligger i forlængelse af det, Boltanski og Thévenot kalder
den industrielle værdiorden, hvor teknologi og videnskab er i højsædet, og hvor
idealet er effektivitet, funktionalitet og planlægning. Gennem design og rationel
planlægning kan man udnytte ressourcerne bedst muligt, så intet går til spilde,
og opbygge systemer, som kan holde lang tid ud i fremtiden.
”Den integrerer menneskelige aktiviteter i det naturlige miljø på uskadelig vis og
medvirker til en sund udvikling, der kan fortsætte til evig tid.” (Maxen 2003:15)
Dette ser man f.eks. i de ganske mange tekster, som fremhæver permakultur
som bærende model. Permakultur er betegnelsen for en designfilosofi, som oprindeligt
er udviklet i Australien, hvor ekstreme klimaforhold og spredte bebyggelser
har gjort det centralt at tænke i f.eks. vandøkonomi og uafhængighed
92