Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

teorier, men om videnskabeligt kvalificerede fortællinger og udstikker nogle
kvalitetskriterier, som disse bør leve op til, nemlig kriterier om adækvathed og
frugtbarhed. Jeg finder, at Bechs formulering har et antal fordele:
For det første anerkender Bech med sin brug af ordene historier og fortællinger
den videnskabelige teksts karakter af tekst, hvorved han understreger det
element af skrøne, der altid vil være i selv den mest velargumenterede videnskabelige
redegørelse: Der er altid en rest, der ikke lader sig bevise, men kræver
læserens ”willing suspension of disbelief”.
For det andet lægger han vægt på de videnskabelige teksters videnskabelighed.
Denne bygger på, at de er underkastet de regler, der er udviklet af det videnskabelige
samfund gennem videnskabens og disciplinernes historie, og som
opstiller et ideal om kritisk refleksion i forhold til et ideal om en adækvat repræsentation
af virkeligheden. Hvorvidt en teori er adækvat handler om:
”… hvorvidt og hvordan en teori stemmer overens med foreliggende empirisk
materiale, og hvorvidt teorien er internt konsekvent og konsistent” (Bech
2005:13)
For det tredje tilføjer Bech endnu et kriterium for videnskabelige fortællingers
kvalitet ud over deres adækvathed, nemlig det, han kalder deres frugtbarhed:
”… hvorvidt de kan fremme udviklinger mod et godt liv. (…) i lyset af hvad det
kunne være under andre, bedre omstændigheder (…) Med andre ord: forskningen
skal virke i retning af at liv og samfund kan udvikle sig til det bedre. (…) Hvad
der er ’frugtbart’ for det ’bedre’, er med andre ord hverken absolut og endegyldigt
fastlæggeligt eller hævet over at blive kvalificeret gennem kritisk refleksion.”
(Bech 2005:26)
Kritik er således i denne forståelse ikke det samme som negativisme. Endelig
pointerer Bech, at man udmærket, ja endog med fordel kan tænke sig, at forskningen
ikke nødvendigvis skal holde sig inden for rammerne af ét teoretisk perspektiv:
”I stedet er en flerhed af fortællinger at foretrække – fortællinger der netop når deres
adækvathed og frugtbarhed ved at forholde sig til forskellige sider af den
mangedimensionale virkelighed.” (ibid.:28; forfatterens fremhævelse)
Således kan man se fortællingen om økosamfundene som samfundskritik og
fortællingen om økosamfundene som hverdagsliv som to overordnede fortællinger,
som hver især belyser visse aspekter ved økosamfundene og udblænder
andre.
Ud over disse to overordnede fortællinger har jeg undervejs i de forskellige
kapitler inddraget specifikke teorier og metoder, hvor jeg fandt, de kunne hjæl-
28