Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

vaner, skal forhandle sig frem til en fælles husholdning. Mine normale rutiner bliver
konfronteret med dine sære vaner.” (Löfgren 2008:97)
På samme måde kan accepten af hinandens ting være en udfordring, fordi man
ikke selv har valgt dem og alligevel skal inkorporere dem i sit hjemlighedsprojekt
(jf. også Wulf-Andersen 2000). Gaver og arvestykker kan på samme måde
være problematiske, fordi de typisk kommer til én, uden at man selv har valgt
dem (Raahauge 2007a; Raahauge 2007b).
Hjemmet er ikke en klart afgrænset enhed; man kan snarere tale om grader af
hjemlighed, således at den, der forlader sit hjem, går igennem en række zoner af
faldende hjemlighedsfølelse – huset, vejen, kvarteret, byen. Disse zoner kan
være entydigt afgrænsede fra deres omgivelser, eller de kan flyde gradvist over
i hinanden.
Økosamfund som hjem
Ser man på økosamfund fra dette perspektiv, bliver man opmærksom på nogle
aspekter, som kritik-perspektivet i sin fremhævelse af det radikalt anderledes
ved økosamfund ikke i så høj grad belyser. Hverdagslivsperspektivet belyser i
højere grad de fælles vilkår og kulturelle forestillinger, som økosamfundenes
beboere i lighed med andre må forholde sig til. Etableringen af økosamfund er
således en variant af hjemskabelsesprocessen og må som sådan formodes være
underlagt nogle af de samme mekanismer, som gør sig gældende, når et enkelt
par eller en enkelt familie skal skabe hjem sammen. Udformningen af de fælles
områder, forhandling af grænser mellem ”dit”, ”mit” og vores”, etablering af
grænser mellem den enkelte bolig og fællesskabet samt mellem fællesskabet og
de omkringliggende områder er eksempler på temaer, man kan forvente at støde
på i denne fase. I et eksisterende økosamfund vil der i forlængelse af dette foregå
løbende symbolsk og praktisk vedligeholdelse af hjemmet og forhandlinger
herom, f.eks. i forbindelse med hvem der gør det praktiske arbejde, hvor tit, og
efter hvilken standard.
Kritik og/eller hverdagsliv?
Denne modstilling mellem økosamfund som kritik og økosamfund som hverdagsliv
er selvfølgelig en analytisk opdeling, netop fordi økosamfundene kan
betragtes som begge dele. Dels fordi det er de samme økosamfund, vi snakker
om, og dels fordi de to perspektiver ikke i praksis kan separeres. Når økosamfundene
f.eks. bygger fælleshuse eller anlægger bæredygtige spildevandsanlæg,
26