Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

view- eller spørgeskemaspørgsmål ikke er en direkte aftapning af f.eks. respondentens
værdier, men derimod en respons på en systematisk stimulus, man som
forsker iværksætter. Som forsker anstiller man så at sige et eksperiment: Hvad
sker der, når jeg spørger om dette eller hint? Har man dette i baghovedet, undgår
man en del af de fælder, Silverman beskriver, som f.eks. det at tage respondenters
interviewudsagn for uimodsigelige sandhedskilder (Silverman 2007).
I mit arbejde med økosamfund har jeg haft glæde af at inddrage forskellige
datatyper. Mine observationer til møder i økosamfundene har uden tvivl givet
mig indsigter, jeg ikke kunne have fået ved f.eks. at bede beboerne beskrive et
typisk møde. Omvendt har mine interview med gruppedeltagere efterfølgende
givet mig indsigt i de enkelte deltageres forestillinger om livet i økosamfundene,
som jeg ikke kunne have fået ved blot at observere dem til møder – således
deres fortolkninger af selve møderne, som jeg kommer ind på i kapitel 6. På
denne måde supplerer de forskellige datakilder hinanden og belyser flere aspekter
af livet i økosamfundene.
Kvantitative tilgange
Med det kendskab til målgruppen, som jeg havde oparbejdet i løbet af pilotfasen
og observationsperioden, vurderede jeg, at en af de største opgaver i forbindelse
med den kvantitative dataindsamling var at etablere tillid mellem informanterne
og mig selv. Der er tale om en gruppe af veluddannede og kritiske
personer, som på den ene side var meget interesserede i, hvad der kom ud af mit
projekt, på den anden side potentielt meget kritiske over for især den kvantitative
undersøgelse. Abrams og McCulloch beskriver i deres bog om kollektiver i
England i 70’erne, at ”sociologi har et dårligt rygte i kollektiver,” og fortæller om
et eksempel, hvor deres spørgeskema kom tilbage med ordene SOCIOLOGER
ER PARASITTER skrevet hen over hele skemaet (Abrams & McCulloch
1976:11), og Thomas H. Shey skriver i sin samtidige undersøgelse af danske
kollektiver om
”… det efterhånden velkendte faktum, at medlemmer af kollektivfamilier ikke
bryder sig om at blive undersøgt eller på anden måde blive udfrittet om deres
holdninger og meninger af udenforstående, navnlig sociologer.” (Shey 1978:31)
Ganske vist er begge undersøgelser over 30 år gamle, men selv om sociologer
måske fremstår som mindre truende i dag, er kritikken af kvantitative metoder
ikke nødvendigvis blevet mindre udbredt. Derfor var jeg forberedt på at møde
modstand imod mine forsøg på at ”putte dem i kasser” og havde i baghovedet
43