Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

”Else: For os betyder det meget, at vi kan orientere vores hus efter verdenshjørnerne.
Vores indgang vender mod nord, og huset er nærmest firkantet og ikke særligt
højt, det er én etage. Så derfor har vi også forestillet os nede i den ende der,
ned imod søen, netop fordi vi er lave. Vi vil gerne lave det efter feng shuiprincipperne,
det skal helst orienteres efter verdenshjørnerne.
Olga: Og så bliver det utroligt enkelt, stue og køkken ud i et, soveværelse, badeværelse
og gang, det er sådan meget funktionelt ud fra hvad vi i årenes løb har
fundet ud af, skrabet, skrabet, skrabet. Det er sådan vi kan lide det, så det er ikke
noget med at vi går på kompromis, sådan kan vi lide det.
Niels: [som er arkitekt] Jeg tegnede et træhus, som er rimeligt gennemtegnet, og
det havde en masse gode egenskaber, men også nogle dårlige, som bl.a. bestod i
fem forskellige tagplader, så jeg blev lidt nervøs for det til sidst, selv om rumligt
og lysmæssigt virkede det hus rigtig godt. Grundplanen er helt kvadratisk, og så er
det bygget op af fem kasser, som så matematisk skifter dimension, fra den laveste
og bredeste til den højeste og smalleste, og så er der sådan en fint mønster i søjlerne,
og noget af det, som jeg godt kan lide, det er så sådan et tårn med lys, som
trækker lys og varme ind i huset, så kan man også lave naturlig ventilation.”
eller i en hjemlig logik, når man ønsker sig et hus, der er udformet i overensstemmelse
med bestemte nationale eller lokale byggetraditioner:
Vita: [som skal bygge hus med sin svenske kæreste] Nu har vi jo været hjemme i
Sverige, og så bliver han altid lidt vemodig (…) Her kan vi få et hus som er den
svenske ambassade, og det skal være med det hele, også med en lille snedkerbod.
Og det er hurtigt at få lavet, vi skal kun servere kolde øl og kaffe, og så får vi et
hus med en fantastisk god planløsning. Nedenunder kommer man ind i en central
entre, så er der et stort køkken med spiseplads, hvor der er en lille mellemgang og
et skafferi, et viktualierum, og der er vaskemaskine og den slags, og det fortsætter
så ind i badeværelse, så er der så sådan en stor stue med en vinkel. Ovenpå så er
der en entre med døren ud til terrassen og så med værelserne, bang, bang, rundt i
en firkant, og så med et lille gæstetoilet i hjørnet, så man har ingen spildkvadratmeter
overhovedet. Det er sådan meget traditionsrigt.
Fælles for de citerede begrundelser er, at de henviser til det, Giddens ville kalde
deres individuelle fortælling om sig selv: Det dansk-svenske par ønsker at bygge
et hus efter svenske traditioner – ”den svenske ambassade”. Arkitekten ønsker
et hus, han selv har tegnet. Else og Frederik ønsker at anvende den kinesiske
indretningsfilosofi feng shui. De citerede personer er ikke her ude efter at
formulere en vision, der har gyldighed for samfundet som helhed, der kan være
et forbillede el.lign., og fortællingerne hverken fremføres eller opfattes som
modstridende eller gensidigt udfordrende. Olga fremhæver, at deres ønske om
et lille enkelt hus med en skrabet stil er udtryk for deres personlige smag ”sådan
kan vi lide det”, og ikke hverken et ideal til efterfølgelse (fravalg af overflødigt
forbrug) eller et udtryk for økonomisk nødvendighed. Disse beretninger kan
man med Thévenots terminologi betegne som hørende ind under på planlægnings-
og familiaritetsformaterne. Ud over den personlige smag bliver der også
henvist til bekvemmelighed, som når Vita fremhæver, at det eneste, de selv skal
114